Svineproducent overrasker: Træk nu kornkvalitet helt frem i bevidstheden

Ugen på Spidsen: Når korn udgør to tredjedele af foderet, kan det undre, at kornkvaliteten tilsyneladende ikke har en mere fremtrædende plads i bevidstheden, skriver denne uges Svin Plus klummeskribent.

Forleden besøgte jeg en svineproducent, der var meget optaget af kvaliteten af det foderkorn, han brugte i sin besætning.

På vej hjem slog det mig, at det var længe siden, jeg havde hørt andre svineproducenter snakke om samme emne.

Når korn udgør to tredjedele af foderet, kan det undre, at kornkvaliteten tilsyneladende ikke har en mere fremtrædende plads i bevidstheden.

Men nu har jeg så lejlighed til at gøre opmærksom på betydningen af god kornkvalitet.

Tidspunktet er for så vidt helt rigtigt. I er alle, hjemmeblandere og foderleverandører, ved at nærme jer bunden af kornsiloerne, og jo nærmere bunden af siloen vi er, jo mere plejer kvaliteten af kornet at falde. De to ting følges ad.

Avner, støv, jord, småsten, ukrudtsfrø og halmrester udgør sammen med toksiner en stadig større del, af det du sender ind til dine grise.

En kornrenser gør en forskel her. Jeg foretrækker klart en kornrenser, der har kapacitet til at rense kornet, før det lægges på lager, men en rensning efter lagring er langt bedre end ingen rensning.

Er du hjemmeblander kan du endnu nå at få en kornrenser monteret før ny høst.

Husk også at sætte tid af til en grundig rengøring af planlager og kornsiloer før ny høst. Det betaler sig.

Morten Thomsen er journalist og svinefaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Svin og Svin Plus.

 

 

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Svin Plus, "Ugen på spidsen", sætter Morten Thomsen og Søren Tobberup Hansen, journalister og svinefaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet Svin og Svin Plus, svineugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt, og udtrykker ikke nødvendigvis bladhusets holdning til omtalte emne.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle