Svineproducent overvejer at bygge til flere slagtesvin

Jens Gudike Fly Christensen har flere planer for at udvide sin produktion af slagtesvin. Det fortæller han i det seneste nummer af Magasinet Svin, hvor han og tre kollegaer i Landmandspanelet forholder sig til, hvad 2021 skal byde på.

Hvad er dit fokus i 2021?

Jens Gudike Fly Christensen:

"Ud over at have et konstant fokus på min produktion, der hele tiden kan optimeres, så kigger jeg på et par byggerier, som jeg håber, jeg har mulighed for at gennemføre.

Men mine tanker går i øjeblikket på, om jeg tør gå i gang med at bygge nu, for hvad er det for et år, vi går ind i? Holder priserne på grisene, eller bliver det helt ad helvede til?

Jeg har søgt støtte til en stald i den nye miljøstøtteordning, men har ikke fået point nok. Samtidig har jeg et tilsagn fra den gamle moderniseringsstøtteordning, men de penge skal bruges senest i august i år. Det irriterer mig lidt, at jeg har tilsagn om 1,3 mio. kr., som jeg kan skyde ind i det projekt, men jeg er usikker på, hvor tingene går hen for tiden.

Når det er sagt, så er jeg en glad landmand for tiden, fordi økonomien som følge af de gode år i 2019 og 2020 er blevet meget bedre. Det vil jeg heller ikke sætte over styr ved at bygge, og grisepriserne falder bagefter."

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle