Svineproducenter flyttede sig i 2020 - levendefødte steg til 17,7

Udgivelsen af det knap så mundrette notat ’Landsgennemsnit for produktivitet i produktionen af grise i 2020’ er for svineproducenter den årlige test af, hvordan det forgangne år er gået i stalden.

Avlen spiller en væsentlig rolle for de fremgange, der ses på staldgangen, men pasning, management og fodring og fodernormer er andre vigtige faktorer, der indvirker på resultaterne.

Og avlen har spillet en vigtig og afgørende rolle for den store fremgang, der er set i farestalden hos landets soholdere. 2020 var heller ingen undtagelse.

Antallet af levendefødte grise er steget til 17,7 pr. kuld. Det er en fremgang på 0,2 grise siden 2019, og siden 2011 er fremgangen på hele 2,9 grise pr. kuld.

Det er en fremgang, som i sidste ende kan give ekstra bundlinje, men den udfordrer også ved at nødvendiggøre mere pasning, fordi ammesøer og eventuelt supplerende mælkesystemer er blevet en fast del af dagligdagen.

Med flere grise at passe for både soen, ammesøer og medarbejderne er der set en jævnt stigende dødelighed, når man kigger på de dyr, der går til i stalden efter faring og frem til fravænning. I 2020 var tallet 14,9 procent mod 14,8 procent i 2019. Tilbage i 2011 var tallet 13,6 procent.

Et andet nøgletal, der får stor opmærksomhed, og som allerede har været omtalt flere gange i år, er totaldødeligheden, der omfatter både de dødfødte grise og de grise, der dør fra faring til fravænning, og som i 2020 var en smule i bedring. Dvs. totaldødeligheden var sidste år opgjort til 23,1 procent mod 23,2 procent i 2019. Det er højere dødelighed end tidligere år - f.eks. var 2016 med 20,9 procent i totaldødelighed den laveste over de seneste ti år.

Trods den stigende dødelighed i de senere år formår svineproducenterne at få flere grise ud fra farestalden end tidligere år. I 2020 blev der således fravænnet 33,9 grise pr. årsso mod 33,6 grise i de tre foregående år. På ti år er det en fremgang på 4,8 grise pr. årsso.

Hos både smågrise og slagtesvin er det foderudnyttelsen og den daglige tilvækst, der stjæler fokus.

Den såkaldte reference-foderudnyttelse er i 2020 faldet til 1,82 foderenheder pr. kg tilvækst. Det er en forbedring på 0,02 foderenheder.

Tilsvarende er reference-tilvæksten fra 7 til 30 kg rekordhøje 461 gram pr. dag. Det er en fremgang på ti gram på et år.

Rekorderne står også for fald hos slagtesvineproducenterne, der i 2020 præsterede en reference-tilvækst på 1.026 gram pr. dag fra 30 til 115 kg. Det er en utrolig fremgang på hele 36 gram pr. dag. På ti år er den daglige tilvækst for et dansk slagtesvin forbedret med 129 gram. Fremgangen kan formentlig henføres til både avlen og til en større daglig fodertildeling, som er praktiseret hos mange producenter.

Den høje tilvækst udmønter sig også i, at udnyttelsen af foderet er bedre end nogensinde - et forhold, der spiller positivt ind i den højaktuelle klimadebat.

2,65 foderenheder skulle et slagtesvin i 2020 æde for at vokse et kg. Det er markant forbedring fra 2019-niveuet på 2,73 foderenheder. I 2011 var forbruget 2,91 foderenheder.

Døde og kasserede slagtesvin er med 3,4 procent på nogenlunde samme niveau som i de seneste ti år.

Her er smågrisene med 3,6 procents dødelighed uforandret fra 2019-niveauet og desværre rekordhøjt inden for de seneste ti år. Her kan brok og sager om transportegnethed meget vel have spillet en rolle.