Svineproduktion i USA: Her bliver der brugt antibiotika uden grænser
Blog fra USA: Reglementet for brug af antibiotika i amerikanske besætninger er endnu et markant område, hvor svineproduktion i USA differentierer sig i høj grad sammenlignet med danske forhold.

Af Mette Kryhlmand, veterinary trainee, Minnesota, USA

Der hersker ingen tvivl om, at antibiotikaforbruget i amerikanske svinebesætninger ligger på et højere niveau end det danske.

Se nedenstående tabel, der er udgivet i 2018. 

Tabel 1. Kilde: NRDC - "Why it's high time the U.S pork industry stopped pigging out on antibiotics.". Data fra 2016. 

Tabellen viser, at USA bruger over syv gange så meget mg antibiotika pr. kg dyrevægt sammenlignet med Danmark.  

Det skyldes dog ikke, at grisene er mere syge i USA i forhold til i Danmark. Tværtimod har amerikanske svineproducenter et rigtig højt fokus på intern og ekstern smittebeskyttelse. 

Det høje forbrug af antibiotika kan blandt andet forklares ved, at friheden til at bruge antibiotika er stor, fordi der ikke foreligger en øvre grænse for antibiotikaforbrug i den enkelte amerikanske besætning. 

Jeg arbejder i en besætning, der er lidt atypisk i denne sammenhæng, hvor antibiotikaforbruget er en del lavere end gennemsnittet. Det skyldes blandt andet, at en del af grisene sælges til forskning og forsøg, hvor dyrene ikke må have fået antibiotika inden salg.  

Læs Mette Kryhlmands første blog fra USA her.

Flokmedicinering i foderet er populært

En rapport fra 2018 fra FDA, USA's fødevare- og lægemiddelmyndighed, indeholder data, der viser, at 2,4 mio. kg. af det medicinsk vigtige antibiotika blev solgt til brug i svineproduktion i 2018.

Omtrent 92 pct. af antibiotikaen blev administereret som flokmedicinering primært via foder, dernæst vand. 

Udviklingen af administrationen af antibiotika i foderet fra år 2009-2018 kan aflæses i nedenstående tabel.

Tabel 2. Kilde: 2018 Summary Report on Antimicrobials Sold or Distributed for Use in Food-Producing Animals. FDA.  

Antibiotikaforbruget i USA peaker i 2015, hvilket også illustreres i ovenstående tabel, hvor 2015 er året, hvor den højeste mængde antibiotika administeres til dyrene gennem foderet. Det efterfølgende fald i forbruget forklares senere i artiklen.

En del af antibiotikaforbruget via foderet er for at behandle eller forebygge mod sygdom, men øget tilvækst og bedre foderudnyttelse er også blandt formålene ved denne adminstration af antibiotika. 

I forhold til den mest solgte type antibotika ligger tetacykliner øverst på listen. I 2018 var 54 pct. af det foder-administrerede antibiotika tetracykliner.

I Danmark er tetracykliner derimod blevet et "fy-fy" antibiotikum, der kun må anvendes, hvis førstevalgs-antibiotika ikke kan bruges. Derudover tæller tetracykliner også 1,5 i Gult Kort-ordningen. 

Antibiotika som vækstfremmer nedjusteres

Gennem mange år har amerikanske svineproducenter haft mulighed for at anvende vækstfremmende antibiotika i foderet hos klimagrise og slagtesvin.

Dette har ikke været lovligt siden 1999 i Danmark. Ligeledes forbød EU brugen af det vækstfremmende antibiotika i 2006. 

I januar 2017 besluttede FDA at fremsætte restriktioner på dette område for de amerikanske svineproducenter. Indtil da kunne svineproducenter frit købe det vækstfremmende antibiotika uden involvering fra en dyrlæge.

Det vækstfremmende antibiotika, såsom Tylosin, Pulmotil og Aureo, forhandles stadig på markedet til brug i foder. Forskellen er, at nu kræver det en godkendelse fra en dyrlæge, og hensigten må ikke være øget tilvækst, men derimod for at behandle, kontrollere eller forebygge en sygdom. 

Dette gælder dog kun for medicinsk vigtig antibiotika, hvilket er antibiotika, der også bruges til human brug. Antibiotika, der kun anvendes til fødevareproducerende dyr, må derimod gerne bruges til at øge fodereffektiviteten uden involvering fra en dyrlæge. 

Inden for det første år efter forbuddet kunne FDA konstatere, at antibiotikaforbruget i USA faldt med ca. 33 pct. Dette blev oplyst i et oplæg fra en amerikansk svinefaglig professor til svineseminaret AASV 2020 i Atlanta, Georgia, hvor jeg selv deltog. Dette fald blev dog afløst af en stigende tendens igen inden for et år.

Antibiotika-administreret i foder i USA steg nemlig med 13 pct. fra 2017 til 2018 på trods af det store fald lige efter det ovennævnte forbud i starten af 2017. Denne tendens illustreres i ovenstående tabel 2. 

Det tilbagevendende høje forbrug af antibiotika sætter spørgsmålstegn ved effekten af forbuddet tilbage i 2017. Det er ikke utænkeligt, at svineproducenter i USA med tiden har lært, hvordan forbuddet kan omgås, og derfor stadig målretter antibiotika mod fodereffektivitet i primært slagtesvinsbesætninger.  

Dyrlægen, der underskriver den såkaldte VFD, Veterinary Feed Directive, der godkender anvendelsen af en stor mængde antibotika i foder, behøver ikke at sætte benene i besætningen først. 

Godkendelsen er derfor primært baseret på skriftlig eller telefonisk kontakt mellem dyrlæge og den ansvarshavende for dyrene. I princippet betyder det, at hvis dyrlægen kan overbevises om, at der er tale om behandling, kontrol eller forebyggelse af dyrene, kan brugen af antibiotikaet i foderet godkendes. 

Jeg tvivler ikke på de faglige kompetencer hos amerikanske dyrlæger, men det kan ikke være nemt at tage stilling til nødvendigheden af en flokmedicinering uden at se dyrene og besætningen med egne øjne. De store firmaer med mange tusinde søer har dog ofte en eller flere dyrlæger tilknyttet, der har jævnlig gang i staldene.   

Antibiotikaforbrug vurderes ud fra salgstal

Når USA's fødevare- og lægemiddelmyndighed kan offentliggøre tal om antibiotikaforbrug, er det baseret på medicinalfirmaernes salgstal og ikke reelle tal fra besætninger. 

På nuværende tidspunkt er der ikke statslige krav til svineproducenter i USA om at registrere deres brug af medicin, sådan som vi kender det i Danmark. Eventuel medicinregistering er for landmandens egen skyld, eller fordi køberne i enden af forsyningskæden kræver det.

Dette betyder også, at der ikke er en samlet database, der kan vise en oversigt over medicinforbruget på besætningsniveau eller den samlede mængde, der reelt bliver givet til dyrene, når besætningstallene lægges sammen. 

FDA har dog en fremtidig plan om at gøre denne dataindsamling på besætningsniveau nødvendig, så antibiotikaforbruget kan følges mere nøjagtigt. 

Hvad siger forbrugerne?

USAs fastfoodkæder og fødevarebutikker bliver presset af de amerikanske forbrugere til at tage stilling til brugen af antibiotika til fødevareproducerende dyr. 

Presset er dog - endnu - ikke større, end at en stor del af USAs populæreste fastfood- og restaurantkæder scorer lavt, når det kommer til deres engagement i reduceringen af antibiotikaforbruget. 

Fastfood- og restaturantkæder har en del at sige i denne sammenhæng, da de i større grad selv bestemmer deres antibiotikapolitik i forsyningskæden. 

En gruppe større amerikanske organisationer laver hvert år en oversigt over, hvordan de største fastfood- og restaurantkæder i USA håndterer antibiotikaforbruget i deres forsyningskæde.

Oversigten tager udgangspunkt i den amerikanske karakterskala, hvor A og A- er topkarakterer, mens F er bundkarakteren.

Nedenstående oversigt viser tydeligt, at der er lang vej endnu før USAs høje antibiotikaforbrug virkelig bliver taget seriøst i forsyningskæderne. 

Figur 1. Karakter for håndtering af antibiotikaforbrug. Oversigten er ud fra oksekød, men til årets AASV svineseminar blev det oplyst, at det er det samme for svinekød. Kilde: NRDC

Vildledning med mærkater

I fødevarebutikkerne står der skrevet "Antibiotic free" på flere af kødpakkerne. Det er et mærkat, der er taget flittigt i brug de seneste år. 

En forbrugerundersøgelse i USA i 2019 konkluderer, at en stor del af de amerikanske forbrugere forbinder dette mærkat med, at dyret aldrig har fået antibiotika inden slagtning. 

Virkeligheden er dog, at "Antibiotic free"-mærkatet betyder, at slagtefristerne er overholdt, så der ikke er risiko for, at der er antibiotikarester tilbage i kødet. 

"No antibiotics ever" er derimod et mærkat på kødpakkerne, der betyder, at dyret aldrig har fået antibiotika i levetiden. Dette mærkat faldt jeg dog ikke ofte over i køledisken. 

Forbrugerundersøgelsens resultater tyder på, at oplysningsgraden til de amerikanske forbrugere ikke er god nok. 

Det er ikke utænkeligt, at der er nogenlunde tilfredshed ude blandt forbrugerne, fordi mærkatet "Antibiotic free" er over det hele - dog uden at have en reel effekt på antibiotikaforbruget ude i besætningerne, da slagtefristerne bare skal overholdes. 

Faktaboks

Daglig arbejdsgang i følgende besætning:

  • Nyopstartet med 1.400 DNA Genetics søer (tidligere kaldet Danbred North America)
  • Ejet af international svinedyrlæge
  • Fire ugers holddrift
  • Salg af fravænningsgrise til forskning og en anden fast aftager
  • Høj sundhedsstatus, der svarer til 'rød besætning' i det danske SPF
  • Stort fokus på biosecurity

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle