Svineproduktion i USA: Her bliver grise fravænnet efter tre dage og halekuperet til roden

Af Mette Kryhlmand, veterinary trainee, Minnesota, USA

Hvor meget af halen skal der være tilbage efter halekupering? Skal hangrisene smertestilles i forbindelse med kastration? Er det nødvendigt at have sygestier?

Det er eksempler på spørgsmål, som en amerikansk svineproducent kan afgøre med sig selv. 

Det er nemlig ikke et krav at have sygestier til dyrene, ligesom der heller ikke foreligger arealkrav i forhold til belægningsgrad etc. 

Halekuperings- og kastrationsprocessen bærer også præg af fravær af krav. Halen kan klippes helt af ned til roden, og for hangrisene er der ikke krav om smertedækning i forbindelse med kastrationen.

Det virker måske dejligt ukompliceret for landmanden og medarbejderne, men det er svært at bifalde denne simple tilgang, når grisene efterfølgende lægger sig sammenkrøllede under varmelampen og ikke dier hos soen i længere tid. Derudover har flere af grisene infektion i det store halekuperingssår i den efterfølgende tid. 

Der er dog ingen tvivl om, at manglen på krav og kontrol giver landmændene god mulighed for at eksperimentere inden for produktionens rammer. 

Ingen regler om fravænningstidspunkt

Hjemme i Danmark må en pattegris først fravænnes ved en minimumsalder på 21 dage. Et lignende krav gør sig ikke gældende i Minnesota, men er derimod op til landmanden selv.

Som medarbejder i en amerikansk svineproduktion oplever jeg fravænningstidspunkter helt ned til tre dage. Disse tidlige fravænninger sker fx for at frigive en so, der skal bruges som ammeso til nyfødte. 

Tidlig fravænning sker også som et alternativ til opsamlingssøer. De ringeste grise i kuldene fjernes efter et par uger og lægges ikke til en anden so. 

I denne besætning placeres de tidligt fravænnede grise i to fravænningsstier, der er placeret i bunden af hver farestald. Hver sti udgøres af plastik spaltegulv og en hule med to varmelamper, se foto herunder.

Grisene lever af yogurt og letfordøjeligt tørfoder, indtil de sælges sammen med de andre grise, når de er ca. 25 dage gamle. 

Størstedelen af disse tidligt fravænnede grise har efterfølgende en lav tilvækst og får hurtigt et utriveligt udseende med strithår. 

Selvom de når at blive mindst 25 dage gamle, er der derfor stadig flere af dem, der ligner pattegrise med en alder på maks 14 dage. 

Den ene aftager godtager dog fravænnede grise ned til fire kg, og derfor er der stadig en del af disse grise, der kan sendes med videre, hvilket gør den tidlige fravænning rentabel for landmanden.

De tidligt fravænnede grise i to fravænningsstier, der er placeret i bunden af hver farestald. Foto: Mette Kryhlmand

Uspecifikke velfærdsregler

En svineproducent i USA skal underskrive guidelines, der omhandler velfærdsmæssig korrekt håndtering af grise i en produktion. 

Disse guidelines afhænger dog af fødevarevirksomheden, som svineproducenten samarbejder med. 

Smithfield Foods er verdens største slagterikoncern med hovedsæde i Virginia, USA. På deres hjemmeside kan man læse deres 'Animal Care Policy', der med 16 linjer forklarer, hvilke retningslinjer deres svineproducenter er underlagt. 

Retningslinjerne er ret basale og indbefatter fx:

• Adgang til vand og foder
• Aflivning via en human metode 
• Passende behandling af syge dyr
• Staldinventar, der opfylder dyrenes behov

Et eksempel på en tilladt aflivningsmetode, der anvendes i flere besætninger inkl. denne, som jeg arbejder i, er aflivning af søer via elektricitet.

Én elektrode placeres på det ene øre, mens den anden elektrode påføres bagparten. Når der tændes for strømtilførslen mister soen bevidstheden med det samme, og hele kroppen stivner, fordi hjertet fibrillerer, hvorefter hjertestoppet indtræffer, når strømmen igen slukkes efter nogle sekunder. 

En hurtig og effektiv aflivning, der ikke er blodig. Jeg har endnu ikke oplevet nerveaktivitet efterfølgende, hvor soen ligger og sparker med benene, som der ellers kan forekomme efter aflivning med boltpistol. 

Jeg er endnu heller ikke stødt på nogen regler omkring beskæftigelse - og rodemateriale, hvilket kan forklare hvorfor der ikke eksisterer et eneste strå halm eller "legetøj" til søerne eller grisene på min arbejdsplads.

Det er derfor en helt anden situation for de amerikanske svineproducenter i forhold til de danske forhold, hvor Fødevarestyrelsen er yderst flittig med love og bekendtgørelser omkring hold af svin. 

Statslig kontrol med dyrevelfærden er ikke-eksisterende, så der dukker ikke pludselig en kontrollant op og banker på stalddøren, for at komme ind og gennemse forholdene i produktionen. 

Nogen vil måske mene, at Minnnesota er svineproducenternes svar på "The American Dream".