Svinerådgiver: Vi bruger misvisende nøgletal - her er mit forslag til nye

Skal vi bruge nøgletal som rent faktisk afspejler produktionsøkonomien? Eller skal vi bruge misvisende tal, fordi det er nemt at få en computer til at lave dem automatisk?

Af Preben Høj, konsulent, LandboNord

Et retorisk spørgsmål: Når man skal vurdere produktionsøkonomien i en given slagtesvineproduktion eller en frats-produktion mod andre tilsvarende produktioner, hvad er så mere oplagt end at kigge på indtjening pr. produceret slagtesvin?

Hvis man skal vurdere udnyttelsen og produktionsøkonomien i en given produktion, vil man normalt tage udgangspunkt i den indsatsfaktor, som er begrænsende. Det giver allerede et par store problemstillinger i vores nuværende system.

Første problem: Antal producerede grise

Hvis man anvender producerede grise som nøgletal, forudsætter man at producenten ikke kan producere flere grise…. Han kan simpelthen ikke indsætte flere grise i sin stald. Med denne forudsætning er det fornuftigt at kigge på, hvor meget producenten har fået ud af sin gris.

I virkelighedens verden kan næsten alle slagtesvineproducenter ændre på deres indsættelses- og leveringsstrategi med jævnlige mellemrum, hvor samhandelen med leverandøren skal genovervejes, eller omgangstiden og slagtevægten i stalden bliver revurderet.

Med en ny miljøgodkendelse, som er baseret på stiarealet i stalden, er der heller ingen begrænsninger på antal leverede slagtesvin/år.

Der er selvfølgelig stadig mange, gamle tilladelser som er baseret på antal grise/år. Men er man begrænset af denne tilladelse, og det er muligt at få en ny tilladelse, er det som regel en suveræn investering man kan foretage, især med den nuværende notering.

I praksis er det derfor netto-stiarealet som er begrænsende for de produktionsmæssige udfoldelser.
En vurdering af hvor godt man gør det, burde derfor baseret på indtjeningen pr. netto kvadratmeter pr. år.
Alternativet er en ”stiplads”, men dette begreb er for elastisk til brug i praksis.

Andet problem: Producerede grise

Alle elsker ordet ”producerede grise”. For det er et tal, som computeren kan udregne med minimal, manuel indsats. Og jeg har ikke et forslag til et bedre begreb….

Men - begrebet ”produceret gris” er lige så elastisk som ”stiplads”. Det er et tal, som er formet af indsættelsesvægt og salgs-/slagtevægt. Det er dermed et tal, som afviger væsentligt mellem besætninger, afhængig af deres valg af omgangstid og leveringsstrategi.

Tilmed tager man alle ”tilvækststykkerne” fra de døde grise og sætter dem sammen til nogle ”hele” producerede grise.

Man kan sammenligne det med en skomager som laver 100 par træsko, smider 10 kasserede par i skraldespanden og sælger de 90 par. Når han går op til sin revisor og skal vurdere indtjeningen, så vælger de sammen at se på indtjeningen pr. sko i forhold til 95 par.

Hvad gør vi så?

Jeg mener, det er på høje tid at få indarbejdet nogle begreber i benchmarking af slagtesvineproduktionen, som rent faktisk viser hvad hovedparten af slagtesvineproducenterne tjener på den begrænsende faktor i anlægget:    

  • Indtjening pr. kvm. stiareal pr. år

Som supplerende nøgletal:    

  • Producerede kg levende gris pr. kvm. pr. år
  • Producerede slagtesvin pr. kvm. pr. år
  • Foderomkostninger pr. kg tilvækst

Producerede grise som supplerende enhed kan godt fortsætte, men skal mere være en oplysende mellemregning i stedet for et facit.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle