Svinestalden brændte - nu er landmandspar klar igen med 500 søer

Tilbage i 2013 brændte Marlene og Finn Mortensens svinestalde, bortset fra en poltestald. Idag er produktionen på fode igen, og de fortryder kun en ting ved det nybyggede staldanlæg.

Tilbage i december 2013 brændte Finn Mortensens stalde. Det eneste det stod tilbage i brugbar stand var en poltestald, der i dag fungerer som karantænestald.

Der gik lang tid med at få alle tilladelser og finansiering på plads. At de samtidig ville flytte stalden 300 meter ud på marken og væk fra såvel stuehus som de nærmeste naboer tog også tid.

Men i dag er produktionen på cirka 500 søer med smågrise godt i gang. Ægteparret Marlene og Finn Mortensen passede selv besætningen under opstarten, og har først for relativ nylig ansat medhjælpere.

Lægger vægt på korte arbejdsgange

Nybyggeriet er bygget som en stor stald, hvor farestalden ligger midt i byggeriet, løbe-drægtighedsstald til den ene side og smågrisestald til den anden side.

Den opbygning giver korte arbejdsgange, og det lægger de vægt på.

Til gengæld er besætningen ikke så let at udvide.

»Hvis det skulle blive aktuelt, er det nok nemmere at bygge en stald magen til ved siden af«, lyder det fra Finn Mortensen.

Al foder er hjemmeblandet og udfodres som vådfoder. Der er bygget foderlade og råvarelager, hvor kapaciteten er tilstrækkelig til en eventuel senere udvidelse.

Skulle stalden bygges i dag, kan de kun finde på en ting, der skulle ændres, og det er i drægtighedsafdelingen, hvor de kort efter opstarten fik inddelt det faste leje i flere mindre lejearealer.

»Det var en forholdsvis enkel operation, som har givet meget bedre ro blandt de drægtige søer«, lyder det.

Læs mere om bedriften i det nye nummer af fagamasinet Svin Special, der udkommer 17. september.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle