Tænk skævt med byggeri af svinestald - det er vejen frem
Ugen På Spidsen: Der bliver lige nu brugt løsninger, der peger i en ny retning for staldbyggeriet. De kommer til at vinde frem og vil hjælpe med at gøre staldbyggeriet billigere, mener ugens klummeskribent på Svin Plus.

Selvom det næsten er tre år siden projekt Letstald begyndte, er det først nu, der for alvor kommer resultater, som kan bruges i praksis.

Jeg har for nylig set hvordan en to mm tyk gummimembran kan erstatte en traditionel 10 cm betonbund som bund i gyllekanaler. Det var åbenlyst, at det var en billigere løsning.

Ved samme lejlighed så jeg, hvordan man arbejder på at erstatte skillevægge af fundablokke med nogle tilsvarende i plastik. Det var lige så åbenlyst en lettere og billigere løsning.

I samme boldgade er brugen af PIR-vægpaneler som erstatning for traditionelle betonvægelementer spændende. De er lettere, billigere og hurtigere at montere.

Overvej alternative løsninger

Det er løsninger, der peger i en ny retning for staldbyggeriet, som de sidste mange år har manglet den nødvendige nytænkning for at holde byggeprisen nede.

Ny slagtesvinestald til små penge er bygget af panelerSvin 10. oktober · 08:48

Jeg tror på, at de tiltag jeg har set, vinder frem i de kommende år, og hjælper med at gøre staldbyggeriet billigere.

Og der er heldigvis flere idéer, der venter på at blive afprøvet og færdigudviklet.

Det bliver spændende at følge de næste tiltag. Herfra opfordrer jeg svineproducenter til at overveje alle de alternative løsninger, der kommer på markedet, næste gang de skal bygge svinestald.

Morten Thomsen er journalist og svinefaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Svin og Svin Plus.

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Svin Plus, "Ugen på spidsen", sætter Morten Thomsen og Søren Tobberup Hansen, journalister og svinefaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet Svin og Svin Plus, svineugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt, og udtrykker ikke nødvendigvis bladhusets holdning.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle