Test dig selv: Hvor klar er du til at udfase zink?

Seges Svineproduktion har lavet Zinkguide.dk. Den hjælper med at udfase medicinsk zink.

Seges har lanceret en nye guide, Zinkguide.dk. Guiden samler en række tjeklister og gode råd til, hvordan man kan nedsætte eller fjerne behovet for medicinsk zink.

”Senest i 2022 bliver det forbudt at bruge medicinsk zink til behandling af fravænningsdiarré. Vi har i SEGES Svineproduktion flere forsøg i gang, hvor vi undersøger alternativer. Men som svineproducent kan man også selv gøre en del ting,” siger fagchef Lisbeth Shooter.

 

Flere sprog

Guiden har tre forskellige kategorier: Grisen, stalden og foderet. Under hver kategori er der en række gode råd til, hvor du kan sætte ind for at nedsætte risikoen for fravænningsdiarré. Og dermed også behovet for at bruge medicinsk zink.

Tjeklisterne er lavet på fem forskellige sprog, og du kan enten printe dem ud og sende dem via mail til dine medarbejdere.

”Vi har lavet guiden, så både ejer og medarbejdere altid har de gode råd lige ved hånden. Enten på telefonen, tabletten eller computeren,” siger Lisbeth Shooter.

Hvor klar er du?

I guiden finder man også testen ”ZinkUdfordringen”, hvor man ved at svare på 12 spørgsmål kan se, hvor tæt man er på målet om at kunne udfase medicinsk zink.

Testen giver også svar på, hvor der er behov for at sætte ind, for at kunne tage medicinsk zink ud af produktionen.

lft

Emneord PLUS, Zinkfri

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.