Tican jagter slagtesvin med tilbud

Det Tönnies-ejede slagteri lover bedre afregning til nye leverandører eller landmænd, der udvider.

Med en række attraktive tilbud til nye leverandører og frie grise i markedet prøver Tican at tiltrække flere slagtesvin og slagtesøer de kommende måneder.

»Vi vil gerne tilsammen tiltrække mellem 150 og 200.000 nye slagtesvin på årsbasis til vores slagterier,« lyder det fra afdelingsdirektør Henrik Bækstrøm, Tican.

Der er aktuelt ledig kapacitet i både Thisted og i Brørup. Eksporten af smågrise bekymrer naturligvis slagteriet, der kan frygte at komme til at mangle slagtesvin hen over sommeren.

Derfor vælger slagteriet at iværksætte en række tiltag som 50 øre ekstra til nye leverandører, prøvelæs til 1,35 kr. over noteringen ligesom nuværende leverandører kan få 15 kr. ekstra for grise hvis de lejer en stald.

»Vores tilbud kan gøre det lidt sjovere at være svineproducent, men selvfølgelig håber vi, at flere får lyst til at holde fast i os som samarbejdspartner,« siger Henrik Bækstrøm.

Nye leverandører kan se frem til

  • Resten af 2017 +50 øre pr. kg
  • Fra 1. januar 2018 +15 øre pr. i 12 måneder og +5 øre pr. kg de følgende 12 måneder
  • +1,35 kr/kg i tillæg for prøvelæs
  • + 50 kr. pr. so

Nuværende leverandører kan få

  • + 15 kr. pr. gris i seks måneder, hvis de lejer en ny stald

OBS: artiklen er rettet kl. 11.30. Ved en fejl var punktet  + 50 kr. pr. so, skrevet i listen under nuværende leverandører. Det hører til under nye leverandører.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle