Tilpas foderet og ram plet med rygspæk hos poltene

Af Kim Kofoed, svinerådgiver, VKST

For at få den gode malkende so i farestalden med flest mulige grise pr. årsso, starter indsatsen allerede i opvækstperioden for poltene.

Poltestalden er nogle gange et lidt overset staldafsnit, som resulterer i uens polte, når de skal gøres klar til løbning.

Ram plet med rygspæk

Forsøg viser, at den bedste pasningsevne i farestalden opnås med polte, som har 14 -15 mm rygspæk ved løbning. Det sikrer, at polten har nok rygspæk, når den sættes i farestalden, så en god diegivningsperiode kan opnås.

Sagt med andre ord: Polte med 13 mm rygspæk eller derunder er blevet for magre i opvæksten og er allerede bagud fra starten. En rygspækscanner er et godt værktøj for at ensrette det enkelte dyr i en besætning, så de fleste polte er fodret så optimalt som muligt.

Udfordringen er ofte, at polte går i stier sammen, og det kan være svært at fodre poltene i helt ens huld ved gruppefodring.

Men de polte, som er magre, kan tages ud allerede ved måske 100 kg, så de kan komme sammen med andre magre polte og få øget foderstyrke frem mod løbning. Denne øvelse kan godt øge med 1-2 mm i rygspæk. Så kan man nå at redde den enkelte polt, så den når mere rygspæk ved løbning.

Hvis poltene er for magre, skal der ofte ses på hvad foderet indeholder.

For at få polte til at danne mere rygspæk, skal de fodres med et tyndere foder, som indeholder mindre protein og lysin. Nogle gange skal de også have lidt mere mængde foder pr. dag, så poltene får mere korn pr. dag, men ikke mere protein pr. dag. Sådan opnår man fedttilvækst og ikke kødtilvækst.

Tabel 1. Næringsstoffer til polte i forskellige vægtintervaller

Fodring af poltene

Hvis polte indkøbes omkring 50-60 kg og går i karantænestalden, skal de ikke have en normal polteblanding, som typisk er på 6,0 g i lysin, men nok nærmere en foderblanding med 5,0 g lysin pr. FE.

Det næste, jeg ofte ser, er, at der bliver brugt en løbestaldsblanding eller diegivningsfoder i løbeafdelingen. Disse to fodertyper indeholder dog alt for meget både protein og lysin til de store polte, som måske går i løbeafdelingen i en god månedstid. Det bedste valg til de store polte er drægtighedsfoder på 4,0 g lysin og 90 g protein pr. FE.

De normalt fodrede polte skal bare have fem til syv dages flushing, hvorimod en mager polt kan tilbydes flushing i 25 dage før løbning, for at gøre mere for at komme op på det rette rygspækmål ved løbning. Flushing-mængden er 3,3-3,5 FE pr. dag.

Målet for polte er således, at de skal veje omkring 145-160 kg ved 230-235 dage og med 14 mm rygspæk for at får den bedste produktivitet i stalden.

Man kan godt lave poltene større i vægt, fordi plus 10 kg polt giver plus 0,2 totalfødte. Men det største problem er så, at holdbarheden på den enkelte polt er væsentligt dårligere, hvis de er meget store. Forsøg har vist, at for store polte på 180 kg eller derover er der kun omkring 80 procent, som kommer til 2. læg.

Derfor: Pas på med meget store polte, for det giver stor udskiftning.