Tjek nye foderleverancer og undgå produktionstab

Tillid er godt, kontrol er bedre. Sørg for at tjekke, at du får leveret det rigtige foder fra leverandøren.

Af Peter Jakobsen, fagchef foder, LandboNord SvineRådgivning

Der er efterhånden mange eksempler på, at der kan ske fejl ved foderleverancen, og det betyder store tab i svineproduktionen.

Typiske tegn på fejl i foderleverancen er ædevægring og ændret adfærd hos dyrene. Hvis der ikke gribes ind, kan det betyde stor nedgang i produktivitet med diarré og faldende tilvækst hos grisene eller nedsat mælkeydelse hos søerne. 

Udtag foderprøver for kontrol 

Når der kommer nyt foder, ser man typisk ikke på foderet, da det typisk kommer i en lukket fodersilo og foderanlæg. Derfor er det vigtigt, at der udtages en foderprøve til kontrol når der kommer ny foderleverance.

En foderprøve kan vurderes på udseende og lugt, og giver et fingerpeg om leverancen er rigtig.

Ved at opbevare tidligere foderleverancer i et glas eller poser, kan der hurtigt sammenlignes og der kan reageres på forskelligheder.

Hvis dyrene også reagerer, er det vigtig at få stoppet fodringen, og få udtaget prøver til foderanalyser i samarbejde med foderrådgiveren.

Ved en fejlfodring, er det vigtig at bevisbyrden ikke bliver ædt af dyrene eller byttet af foderleverandøren. Dermed kan det blive svært at få erstatning for produktionstab.  

Tal modtager-kontrol med din foderrådgiver

Det er en god idé at forberede din foderleverandør på at der laves læsseprøve kontrol, og at der ved ny foderleverance skal afleveres foderprøve og indlægssedler på blandingen til modtagerkontrol. 

Tillid er godt, men kontrol er bedre. Du har pligt til at tjekke om det er det rigtige foder der er leveret, ellers kan foderleverandøren frasige sig ansvaret for tabet.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle