Tjek vandkvaliteten hos grisene - for højt bakterietal er udbredt

Forureningen af vandet kan ske i boringen eller i vandsystemet i stalden.

Af Peter Jakobsen, agronom, LandboNord SvineRådgivning

Vores erfaringer viser, at otte ud af 10 målinger viser for højt bakterietal i drikkevandet i smågrisestalden.

Det økonomiske tab er stort ved en dårlig vandsyning i form af nedsat vækst og øget dødelighed.

Grisens vandbehov

Vand er vigtigt for rigtigt mange af kroppens processer og for fordøjelsen generelt.

Grise bruger vand til reguleringen af kropstemperaturen. Derfor er grise ekstremt følsomme over for vandmangel, og kan hurtigt udvikle såkaldt saltforgiftning, hvilket giver sløvhed, slingrende gang, opkastning og høj dødelighed.

Grise kan også udvikle en kronisk vandmangel, hvis der er for lavt tryk på vandet, for få drikkeventiler, eller hvis vandet er forurenet med bakterier og smager dårligt.

Ved kronisk vandmangel bliver grisene utrivelige, har lav mælkeydelse, er sløve og kan udvikle diarré. Urinvejslidelser og nedsat ædelyst kan være tegn på kronisk vandmangel.

Vand kvalitet

Forureningen af vandet kan ske i boringen eller i vandsystemet i stalden.

Specielt ved drikkeventiler eller åbne vandbeholdere (f.eks. ved medicinblandere) kan bakterier trænge ind i vandsystemet og give en klæbrig belægning i vandrørene.

Vandprøver skal udtages med specielt udstyr og med en ATP-måling  kan det afslører bakterietal i drikkevandet. 

Optimal vandforsyning 

Man skal altid sikre sig, at grisenes vandforsyning er afstemt efter dyrenes vandbehov.

Drikkeventiler eller drikkekopper skal placeres således dyrene let kan betjene dem, og det er afhængig af fodringsprincip og stitype.

Generelt bør vandforsyningen placeres i aktivitets- eller gødearealet. Normalt anbefales 15-20 grise pr. drikkekop, men det er afhængig af udformningen. Ydelsen af drikkeventil eller drikkekop skal tjekkes før indsættelse af grise i stierne. 

Opmærksomhed på grisenes vandforsyning kan være forskellen på succes eller fiasko ved produktion af smågrise. 

Lav et tjek af vandsystemet og vandkvaliteten for dine stalde og grise

For at opnå det bedste produktivitet hos grisene, er det vigtigt at sikre den rette vandingsteknik og at vandkvaliteten er i orden.

Kontakt eventuelt din lokale konsulent for en kvalitetsmåling af vandet og få lavet en gennemgang af vandforsyningen i staldene.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle