Træ i foderet fik søer til at fare hurtigere

Foderets sammensætning har stor betydning for, hvor let faringen går og hvor mange levende fødte pattegrise der kommer ud af kuldet, skriver Pig Progress.

I 2019 forsøgte en østrigsk landmand sig med et supplement af lignocellulose (OptiCell, Agromed) til drægtige søer.

Forsøget fra Østrig viste, at hele faringen tog gennemsnitligt 62 minutter mindre for de søer som fik lignocellulose sammenlignet med søer som ikke fik supplementet.

Det svarer til, at hver pattegris var tre minutter og 21 sekunder kortere tid i den kritiske fase af faringen.

Udover den kortere fødsel, så overlevede flere af pattegrisene også. De søer, som fik lignocellulose fik 17,6 levende fødte, kontra 16,7. Det svarer til en stigning fra 88,8 procent til 95,1 procent levende fødte.

Et dansk studie af Peter Kappel Theil fra Aarhus Universitet, understøtter, at længere faring giver flere dødfødte pattegrise. Studiet viste, at hvis faringen varede mere end 100 minutter, vil mindst to pattegrise dø.

mere råmælk

Råmælken er essentiel for at pattegrisene har energi, får antistoffer til immunforsvaret og udvikler deres tarme korrekt.

Allerede tre timer efter faring, er pattegrisenes evne til at optage antistoffer 50 procent dårligere, end da de blev født.

Jo længere tid pattegrisene bruger på at komme igennem fødselskanalen, jo mere udmattede er de. Udmattede pattegrise er langsommere til at finde dievorterne på soen, og dermed langsommere til at få råmælken.

Udover at pattegrisene kan være udmattede og derfor langsomme om at komme til råmælken, påvirker en lang faring også den mængde af råmælk soen har.

BEdre fødselsveje

Lignocellulose består af en del som ikke fordøjes og fermenteres, hvormed tarmaktiviteten øges og gødningen bliver mere blød, så søerne i mindre grad oplever forstoppelse.

Forstoppelse kan være en fysisk barriere ved faring, og dermed reducere pladsen i fødselsvejen. Det er derfor sværere at få pattegrisene ud, og det øger længden af faringen.

Lignocellulose består også af en fermenterbar del, som nedbrydes af mikroorganismer og danner energi. Energien der normalt dannes i tyndtarmen, er til rådighed i fem timer, mens den energi der dannes fra lignocellulose i tyktarmen, kan give energi i 24 timer.

Da soen spiser mindre inden faring, har hun dermed mere energi til faring ved tildeling af lignocellulose. Den øgede energi reducere også længden af faringen.

En kortere faring, vil for soen betyde kortere tid med stress og smerte.

Derudover ses en sammenhæng mellem lang faringstid og reduceret fertilitet i søerne. Det skyldes den forlængede tid inden moderkagen frigives.

Hvor lang tid faringen tager, er altså tæt relateret til hvor mange levende fødte pattegrise soen får, hvor meget råmælk der er tilgængelig og soens feritilitet i næste cyklus.

Kilde: Pig Progress