Tyske slagtesvin flytter sig ikke på prisen

Den tyske notering for slagtesvin holder sig i ro på 1,37 euro pr. kg.

Prisen er stabil på tyske slagtesvin.

Den seneste notereing er uændret på 1,37 euro pr. kg svarende til 10,21 kr. Det meddeler Danske Svineproducenter.

»På grund af jul og nytår og de dermed manglende slagtedage er der opstået en udbudspukkel på det tyske slagtesvinemarked, som nu skal afsættes hurtigst muligt.

Ikke desto mindre kan den tyske slagtesvinenotering p.t. holde det nuværende prisniveau, da udbudspresset allerede inden jul førte til et prisfald. Den tyske omsætterorganisation VEZG ændrer derfor ikke den officielle tyske slagtesvinenotering i dag (onsdag, red.)«, anfører producentforeningen i en markedskommentar.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle