Tyske slagtesvin i nyt alvorligt prisfald

Prisnedturen fortsætter for tyske slagtesvin, der falder med 37 øre.

Priser dratter fortsat ned for slagtesvin i Tyskland.

I lighed med priserne i Danmark kender slagtesvin i øjeblikket kun en vej, og det er ned.

Seneste prisregulering lyder på fem eurocent svarende til 37 øre. Dermed er den tyske notering på 1,45 euro pr. kg svarende til 10,80 kr.

Prisfaldet sker, selv om markedet er i balance, men en tysk helligdag er årsagen til prisreguleringen. Det melder Danske Svineproducenter:

»Udbud og efterspørgsel er egentlig i balance på det tyske slagtesvinemarked. På den ene side er udbuddet med mere end en mio. slagtninger om ugen forholdsvist højt, men typisk for sæsonen. På den anden side er efterspørgslen sæsonmæssigt også stor, fordi man regner med en stabil, måske endog positiv prisudvikling på kødmarkederne. Det ville resultere i en stabil slagtesvinenotering. Imidlertid er onsdag i næste uge en helligdag i Tyskland. Pga. den manglende slagtedag kræver nogle slagterier, at slagtesvinenoteringen skal sænkes markant. Hvis slagtesvinenoteringen ikke sænkes, vil man komme med huspriser, truer nogle slagterier. Den tyske omsætterorganisation VEZG har ikke andre muligheder, men er nødt til nedsætte noteringen med 5 cent«, beretter Danske Svineproducenter.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle