Tyske smågrise får 7,5 kr. oven i hatten

Prisstigningerne fortsætter på smågrise i Tyskland.

Nord-West-noteringen melder igen om fremgang.

Derved stiger noteringen på smågrise igen, og igen er stigningen på en euro til nu 34,5 euro.

Det er ifølge Danske Svineproducenter positive forvetninger i branchen, der løfter smågrisemarkedet.

»Efterspørgslen på smågrisemarkedet er stor, og omsætterne har ikke problemer med at afsætte smågrise for tiden. Tyske slagtesvineproducenter venter ikke længe med at bestille nye smågrise, da næsten alle europæiske smågrisenoteringer stiger. Smågrise bliver næppe billigere i den nærmeste fremtid, mener en tysk omsætter«, lyder det fra producentforeningen.

Der er højere priser på vej, idet VEZG-smågrisenoteringen, der er forskudt af Nord-West-noteringen, indikerer en Nord-West-notering, der vil stige en euro i næste uge og dermed lande på 35,5 euro. Det svarer til 302 kr. inkl. vægtregulering.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle