Tyske smågrise i nyt prisfald

Nord-West-noteringen falder med en euro til 28 euro.

Afsætningen er fortsat en udfordring, så Nord-West-noteringen falder i dag med en euro til 28 euro for en 25 kgs-gris.

»Som forventet giver den tyske Nord-West notering i dag lidt efter, mens de fleste andre europæiske smågrisenoteringer for denne uge allerede er stabile.

Udbuddet er forholdsvis stort, som det er typisk for denne årstid. Det er således fortsat ikke nemt at afsætte smågrise på det nordeuropæiske marked.

I onsdags citerede det tyske fagblad Topagrar en tysk omsætter, som siger, at han ikke forventer et yderligere prisdyk, men han kan heller ikke se prisstigninger i den nærmeste fremtid«, skriver Danske Svineproducenter i en kommentar om det tyske smågrisemarked.

Den tyske VEZG-smågrisenotering, der er forskudt af Nord-West-noteringen, indikerer, at Nord-West-noteringen sandsynligvis vil være uændret 28,00 euro (246 kr. inkl. vægtregulering) på mandag.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle