Tyske smågrise rammer nyt topniveau

Nord-West-noteringen stiger igen - nu er noteringen på 53,3 euro.

2017 tegner foreløbig til at blive et godt år for smågriseproducenter.

Den vigtige tyske Nord-West-notering fortsætter med at overraske positivt - senest er notering steget en euro til nu 53,5 euro.

Det er ifølge Danske Svineproducenter en følge af, at udbuddet er forholdsvis lavt og efterspørgslen tilsvarende god.

»Tyske slagtesvineproducenter tøver for tiden ikke længe med at købe smågrise, idet de antager, at smågrisene vil være dyrere næste uge. Nogle slagtesvineproducenter må endog lade deres stalde stå tomme, fordi der simpelthen ikke er nok smågrise på markedet. Det forventes, at smågrisenoteringerne også i den nærmeste fremtid fortsætter med at stige,« lyder det fra Danske Svineproducenter i en markedskommentar.

Noteringen på 53,5 euro er iøvrigt den højeste siden juli 2014.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle