Tyske smågrisepriser fortsætter optur

I de seneste fire uger er Nord-West noteringen for en 25 kgs gris steget med syv euro, svarende til 52 danske kr.

Den tyske Nord-West notering for en 25 kgs gris er i dag steget med 2,00 euro til 46,00 euro, og det er præcis samme stigning målt i euro som for en uge siden. For 8-kilos grise steg prisen med 1,30 euro til 30,00 euro.

I de seneste fire uger er Nord-West noteringen for en 25 kgs gris dermed steget med 7 euro (52 kr.), hvilket er noget lavere end smågrisenoteringer i nabolandene. Og det er der en grund til, forklarer Danske Svineproducenter i en markedskommentar:

"Efterspørgslen er fortsat god, og udbuddet er, som det er typisk for denne årstid, ikke særligt stort på smågrisemarkedet. Derfor kan smågrise pt. sælges uden problemer, og smågrisenoteringerne stiger.

Puljenoteringen er nu steget 65 kroner i de seneste fire uger, fra 345 kroner til 410 kroner (region 2/3, PRRS-negativ). Den hollandske smågrisenotering fra Vion er steget 9,50 euro (71 kroner) i samme periode, mens den tyske Nord-West notering er steget med 7 euro (52 kroner) fra 39 euro (328 kroner) til 46 euro (380 kroner)."

Den mindre stigning for Nord-West noteringen kan imidlertid forklares, understreger Danske Svineproducenter.

"Nord-West noteringen er altid gældende for den forrige uge, mens puljenoteringen altid er gældende for den kommende uge. Det er derfor rimeligt at forvente en yderligere stigning for Nord-West noteringen i den nuværende uge, det vil sige på mandag i næste uge.

Tyske markedsinteressenter regner fortsat med stigende priser på smågrisemarkedet i den kommende tid, men det er selvfølgelig lidt afhængigt af udviklingen på slagtesvinemarkedet," lyder det fra Danske Svineproducenter.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle