Udbrud af afrikansk svinepest i Tjekkiet

Landbrug & Fødevarer opfordrer alle med kontakt til Tjekkiet til at være opmærksomme på truslen.

Der er konstateret afrikansk svinepest i vildsvin i det sydøstlige hjørne af Tjekkiet.

Danish Transportstandard har med øjeblikkelig virkning indført restriktioner på transporter, der har haft forbindelse til Tjekkiet.

Tjekkiet er nu registreret som højrisiko-land (såkaldt sort zone) med 7 dages karantæne for lastbiler efter hjemkomst og vask og desinfektion. I den periode må bilen ikke køre til en dansk svinebesætning.

I de kommende dage vil situationen blive fulgt nøje, og der kan blive ændret på områder med sort zone, når der er flere oplysninger.

Landbrug & Fødevarer opfordrer alle med kontakt til Tjekkiet til at være opmærksomme på truslen, og holde sig opdateret om ændringer i trusselsbilledet.

Afrikansk svinepest er en smitsom virus-sygdom. Afrikansk svinepest kan ikke smitte til mennesker.

Et udbrud af afrikansk svinepest vil få alvorlige konsekvenser for dansk eksport.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle