Udbrud af rystesyge i Sverige - virus kan komme fra vildsvin

Ny svensk forskning viser, at rystesygevirus muligvis kan blive overført til tamsvin fra vildsvinepopulationen, hvor syv ud af ti dyr har antistoffer mod rystesyge.

Atypisk Porcint Pestivirus (APPV), der forårsager rystesyge blev første gang opdaget i USA i 2014, men det var først senere, at man kunne koble virus og sygdom sammen.

Nu har et svensk forskerhold fundet ud af, at APPV både findes i svenske tamgrise og vildsvin. Det skriver netmediet ATL.

En undersøgelse udført af et forskerhold på Sveriges Landbrugsuniversitet har taget udgangspunkt i 29 pattegrise, der døde af rystesyge i årene 2004-2018. Heraf var 27 inficeret med APPV. 

Smågrisene kom fra det sydlige og centrale del af Sverige fra lukkede besætninger, uden mulighed for udgang.

Samme forskerhold har nu lavet en undersøgelse, der fastslår at virussen er almindeligt forekommende hos svenske vildsvin.

Antistoffer i syv ud af ti vildsvin

Prøver fra 595 svenske vildsvin, der er blevet skudt i årene 2000-2018 viste således at 72 procent havde antistoffer mod virussen. 12 procent af vildsvinene var inficeret, da de blev skudt.

”Vi har sammenlignet virussekvenser og kan se, at virus for tamgrise og vildsvin er nært beslægtet. Når vi sammenligner virus i de samme geografiske områder ligner vildsvin og tamgrisenes virussekvenser mere hinanden end i andre områder”, fortæller forsker Hedvig Stenberg. 

Vildsvinene i undersøgelsen kom fra 13 forskellige områder. Jo større populationen for vildsvin var, jo mere almindelig var virussen. 

Vildsvin udgør en smitterisiko

Ifølge Hedvig Stenberg findes omtrent samme niveau af APPV blandt vildsvinene i Tyskland, mens forekomsten er meget lavere i lande som Spanien og Italien. 

Konklusionen fra undersøgelsen lyder, at vildsvin udgør en stor smitterisiko hos svenske tamgrise.

Hvordan virussen kommer ind i svinebesætningerne, vil forskerne nu undersøge nærmere. 

”Der er ikke meget forskning om rystesyge på nuværende tidspunkt, men man anslår at virussen findes hos 1 procent af verdens tamgrise. Rystesyge kan forårsage store tab”, påpeger Hedvig Stenberg.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle