Udlændinge vil gerne være ejere

De udenlandske kursusdeltagere har vist et kæmpe engagement og enkelte drømmer om at få deres egen svineproduktion.

I slutningen af måneden har kurset Svinego’ driftsledelse kørt for tredje gang.

Især på kurset for de udenlandske medarbejdere har Rikke Ingeman Svarrer, projektchef hos Seges Svineproduktion, været positivt overrasket.

»Vi havde på forhånd frygtet, at de udenlandske medarbejdere på grund af kultur- og sprogforskelle ikke ville melde sig ret meget på banen på kursusdagene, men holdet med de udenlandske medarbejdere har været det, hvor det har været sværest at få dem til at stoppe igen. For de har været vanvittigt engagerede«, beretter Rikke Ingeman Svarrer, der har fået så god respons fra kursusdeltagerne på alle tre kurser, at alle ønsker en opfølgning.

Hun mener, at den udenlandske arbejdskraft i fremtiden bør have større opmærksomhed, fordi mange er vokset i graderne til mellem- og driftsledere.

Det næste naturlige skrift vil være, at udenlandske medarbejdere bliver ejere af danske svineproduktioner. De faglige kvalifikationer fejler ikke noget, og alle vil blive i Danmark, mener hun:

»Der er ingen af deltagerne på kurset, der vil tilbage til deres hjemland. De kan ikke forestille sig andet end at arbejde i Danmark. En enkelt var endda klar til at blive ejer af en dansk svine- produktion, og det er noget, vi kommer til at se mere til i fremtiden, fordi der er mange produktioner, der skal generationsskiftes, og ikke mange danskere til at tage over. Udfordringen er, om de kan få lov af kreditgiverne«, siger hun.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle