Ugen på spidsen: Byggefirmaer presser svineproducenter for underskrift

Det er ikke sandt, at man først kan få leveret visse byggematerialer hen mod jul.

Bygningsrådgiver Cathrine Magrethe Bak Pedersen, Byggeri & Teknik i Herning, oplever, at nogle byggefirmaer indenfor landbruget presser svineproducenter til at skrive under på en kontrakt med det argument, at der er lange leveringstider på byggematerialer.

»De fortæller, at svineproducenter skal underskrive byggekontrakten nu, hvis de vil have stålspær, byggeelementer eller andre materialer før jul,« fortæller hun.

Hun har en anden opfattelse, når hun kontakter en række leverandører af byggematerialer.

De fleste leverandører har det, hun kalder normale leveringstider, det vil sige en leveringstid fra bestilling til levering på to-tre måneder.

»En leveringstid på to-tre måneder er sjældent et problem for bygherren i forbindelse med et almindeligt staldbyggeri,« siger hun.

Presser priser op

Cathrine Magrethe Bak Pedersen gætter på, at byggefirmaerne på denne måde forsøger, at skabe en stemning af at der er stor aktivitet i byggeriet, og at landmændene derfor heller ikke kan forvente lave priser.

»Jeg vil godt advare mod, at man som bygherre går i panik over sådanne meldinger og måske ikke undersøger markedet fuldt ud. Det kan i sidste ende blive dyrt,« påpeger hun.

Hun oplever, at der godt nok er flere projekter med slagtesvinestalde på vej, men at andre former for landbrugsbyggeri fortsat er på et moderet niveau.

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Svin Plus, "Ugen på spidsen", sætter Morten Thomsen og Søren Tobberup Hansen, journalister og svinefaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet Svin og Svin Plus, svineugen i perspektiv.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle