Ugen på Spidsen: Svineproducent overraskede mig - bedre økonomi med færre grise

For nylig besøgte jeg en svineproducent, der lidt overraskende havde fået bedre økonomi ved at reducere sin produktion.

Jeg forstår godt, at man som virksomhedsleder gerne ser sin forretning vokse, at man gerne vil bygge en ny stald og gerne vil øge sin produktion.

For mange bliver det næsten et mål i sig selv at øge produktionen. Andre er mere bevidste om kun at udvide, hvis der er udsigt til bedre økonomi.

For nylig besøgte jeg en svineproducent, der lidt overraskende havde fået bedre økonomi ved at reducere sin produktion.

Han havde faktisk skåret mellem 15 og 20 procent af sine søer væk, men på grund af fremgang i grise pr. årsso opretholdt han samme antal solgte smågrise.

Med færre søer i staldene undgik han nogle flaskehalse og fik bedre plads i hele staldanlægget. Det betød videre, at han kunne spare mellem en og halvanden mand til den daglige pasning. Han kunne også nøjes med at renovere en farestald fremfor at bygge en ny. Det betød rigtig meget for hans økonomi.

I smågrisestalden var belægningen stort set som den altid havde været. Han kæmpede ikke som mange andre med overbelægning. Det kunne have medført problemer med luftvejssygdomme i den pågældende besætning.

Samlet set havde reduktionen i soantallet altså ikke betydet ringere økonomi, men blot lidt færre søer.

Han indrømmede, at det havde været lidt svært at acceptere at skære ned i antallet af søer, for han havde jo som de fleste andre svineproducenter kun fokuseret på vækst.

Men vækst kan altså også være at udnytte de eksisterende rammer bedre.

 

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Svin Plus, "Ugen på spidsen", sætter Morten Thomsen og Søren Tobberup Hansen, journalister og svinefaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet Svin og Svin Plus, svineugen i perspektiv.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle