Undgå svampetoxiner i foderkornet - det kan du gøre

Oplevelser af toxiner i kornet er typisk en generel produktionsnedgang eller enkelte grise med klassiske tegn på toxinforgiftning, dårligt immunforsvar, svage grise, ujævn brust og tegn på ”lidt af hvert”.

Af Bjarke Lassesen, svinekonsulent, Velas

Indeholder dit korn svampetoxiner, eller opstår der lagerskade, så koster det dyrt i svineproduktionen.

I dag, hvor 40 grise pr. årsso og 2,50 FE pr. kg tilvækst ved slagtesvinene er realistiske mål, må der ikke være noget, der skader grisen.

Talrige studier viser, at produktionen påvirkes negativt, hvis der er svampetoxiner. Desværre er langt de fleste forsøg gjort med fokus på toxiske grænser og akut produktionsnedgang og dødsfald.

I 2019 var niveauet af svampetoxiner meget lavt i det nyhøstede korn. Mistanke om toxinholdigt korn senere på sæsonen, viste sig derimod at skyldes lagersvampe. 

I vores dagligdag sker det sjældent, at vi oplever dramatiske eksempler. Oplevelserne er typisk en generel produktionsnedgang eller enkelte grise med klassiske tegn på toxinforgiftning, dårligt immunforsvar, svage grise, ujævn brust og tegn på ”lidt af hvert”.

Rens kornet

I færdigfoder er høje niveauer af svampetoxiner sjældne. Toxinniveauet følges af både Seges og de enkelte foderstoffirmaer. Flere firmaer tager målrettet analyser for toxiner, inden de afhenter korn.

Modsat firmaerne står den typiske hjemmeblander derimod ofte med problemet, at kornet høstes, blandes og lægges i silo i stort set samme arbejdsgang. Tages der analyser, er det samleprøver af hele siloer.

Konsekvensen er typisk, at toxinniveauet er forhøjet uden at være kritisk. Anbefalingen er her at tilsætte en eller flere ”toxinbindere” i varierende grad (25-100 procent af anbefalet dosis).

Som nævnt i indledningen kræver høj effektivitet 100 procent sundt foder. Forebyggende er anbefalingen, at rense kornet – helst på vejen op i siloen og inden møllen. Selv ved renset korn i silo, oplever vi, at der kommer meget støv, jord og bundfald, når det efterfølgende renses lige før møllen.

I høst tjekkes, om kornet ser ”sundt” ud. Hvis der er lyserøde kerner eller stærkt afvigende udseende, så tag prøver ud til analyse.

Skal du analysere for svampetoxiner, kan det gøres for specifikke toxiner, eller i Alltechs 37+ analyse, hvor der analyseres og screenes for både mark- og lagersvampe samt forskellige varianter af samme toxin.

Kontakt os for, hvordan strategien med sundt foder kan håndteres i netop din besætning.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle