Undgå svigt i ventilationen - se tjeklisten

Dyrlæge Tage Rødbro, LVK, har oplevet sommerens første ventilationssvigt med dødelig udgang.

Der er krav om både alarmanlæg og nødventilation i alle mekanisk ventilerede stalde. Alligevel kan det gå galt.

»Jeg har desværre set det første tilfælde, hvor grise døde trods korrekt fungerende nødopluk, men med defekt alarmanlæg«, siger Tage Rødbro.

Det får ham til at opfordre til at være ekstra opmærksom i den kommende tid. Stalde med store slagtesvin er meget udsatte, hvis ventilationen svigter, og nødoplukket ikke er tilstrækkeligt til at sikre det nødvendige luftskifte.

»Grise kan hurtigt dø af varmestress«, siger dyrlægen.

Han opfordrer derfor til, at man er opmærksom på følgende punkter:

  1. Tjek ugentlig, at alarmerne virker i alle sektioner.
  2. Tjek, at nødopluk virker.
  3. Ignorer ikke alarmer – heller ikke om natten.
  4. Sørg for, at overbrusningen kører, som den skal
  5. Er uheldet ude, få åbnet alt, der kan åbnes (vinduer, døre, loftslemme). Sprøjt vand på grisene for at køle dem ned.
  6. Er der døde grise, så få kontakt til dyrlæge, forsikring, elektriker, evt. konsulent eller skadeservice.
  7. Vær opmærksom på jeres egen og medarbejderes reaktion. Det kan være voldsomt med mange døde grise, og bearbejdning kan kræve professionel hjælp.
  8. Få evt. fulgt op på dine forsikringer – hvornår og hvor meget dækker de ved ventilationssvigt?

Faktaboks

Ventilation

  • Der er krav om alarmanlæg i mekanisk ventilerede stalde.
  • Der er krav om, at man skal kunne etablere tilstrækkelig nødventilation til at sikre grisene, hvis ventilationen svigter.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle