Undgå varmestress hos grisene

Varmestress kan påvirke søer og slagtesvin, så deres daglig indtag, ædevaner og fertilitet ændres, skriver netavisenFarmers Guardian.

Svin får varmestress, fordi de ikke er gode til at termoregulere sig selv, og har svært ved at komme af med varmen.

Undersøgelser viser, at foderintaget for slagtesvin kan falde med op til to kg per dag de varmeste steder i Europa, mens søernes faringsprocent kan falde med op til 25 procent

”Normalt ses varmestress om sommeren i England, men nu ses det også i det tidlige forår og sene september”, Andrew Palmer, AHDB pork.

Allerede ved temperaturer fra 17-18 grader kan grise begynde at få varmestress, men først ved 24 grader ses en påvirkning af foderindtag, performance og sundhed.

”Det er vigtigt man arbejder tæt sammen med dyrlægen og foderkonsulenten, for at finde en plan og strategi”, siger Andrew Palmer.

Udendørs svin

For udendørs hold af svin, er de klassiske tiltag, at lave sølehuller eller sætte sprinkler op. Man kan også lave flere skyggefulde områder.

Hytten kan man placere, så indgangen vender mod nord, og man kan male dem i lyse farver, så de ikke absorberer varmen. Det er også vigtigt at tjekke, at ventilationen i hytten fungere som det skal.

Derudover kan man sørge for at alt management, f.eks. fodring, af dyrene sker i de kølige timer af døgnet.
 

svin på stald

Varmestress indendørs har nogle andre udfordringer end udendørs.

Svin producere meget varme, så man kan f.eks. sørge for at have en lavere belægningsgrad om sommeren.

I Danmark er der lovkrav om overbrusningensanlæg eller en tilsvarende anordning i løsdriftstier. Dette er også en god måde at køle grisene.

For både indendørs og udendørs svin er det altid vigtigt med nem adgang til masser af frisk vand. Trykket skal kontrolleres ude ved grisene.
 

Tegn på varmestress

Ved varmestress kan der pludselige ses dødsfald og ødemsyge i svin fodret med vådfoder, mens svin på tørfoder har nedsat foderindtag og nedsat performance.

Der er en større risiko for i varmt vejr, at der kommer bakterier og virus i vådfoderet.

Grisene har måske ændret æderutine, så foderet kan ske at ligge længere, og der er større risiko for at bakterier og virus kommer i foderet. Dertil kommer, at bakterier og virus opformeres meget hurtigt når det det er varmt.

Derfor ses der mere E. coli og Clostridie i foderet. De medfører, at der dannes mere luft i tarmene, som derved trykker på de småblodårer i tarmen.

Når tarmenes blodåre bliver trykket sammen, kommer der mindre ilt til tarmene, og det gør alt sammen, at bakterier og toksinerne fra bakterierne nemmere kan komme fra tarmen og over i blodbanen.

Hvis bakterier eller toksiner kommer over i blodet, kan grisene dø. Da det ofte opdages for sent, at grisene er syge, er grisene ofte så tæt på at dø, at man intet kan gøre for dem.

Ved obduktion ses tarmen meget blodig og med betændelsestilstand. Derfor er det også bedre at forebygge end forsøge at helbrede.

Undersøgelser har vist, at fodring med probiotika kan have en positiv effekt på tarmen og hjælpe med at sørger for færre dårligere bakterier i foderet.

Det er vigtigt, også indendørs, at fodre tidligt om morgenen og sent om aftenen, frem for midt på dagen.

Derudover kan det være en fordel at fodre oftere, end man normalt gør, og fodre i mindre portioner.

Tidligere tegn på varmestress er blandt andet, at de halser, har en høj puls, har en øget rektal temperatur, er inaktive, blege og tørre, har svært ved at blive drægtige, spiser mindre, har nedsat vækstrate og at flere dør.