Sponsoreret af MSD Animal Health
Vaccine mod nysesyge blev en teknologisk bedrift
Danske forskere udpegede den egentlige årsag til nysesyge og udviklede et meget specifikt vaccine-protein imod det. Årsagen var et knoglenedbrydende giftstof og proteinet anvendes stadigvæk i vacciner mod nysesyge.

Nysesyge var for 30 – 40 år siden en meget almindelig sygdom blandt danske ung- og slagtesvin. Sygdommen angreb udelukkende næsebenene, der blev nedbrudt og mistede evnen til at rense grisens indåndingsluft. Efterfølgende kunne trynen bøje opad eller til en side, og nogle af grisene fik næseblod. De fik samtidigt en tilbøjelighed til luftvejsinfektioner. Den daglige tilvækst kunne falde drastisk og foderforbruget kunne stige. Dødeligheden kunne også stige og alt sammen med væsentlige produktionstab til følge.

Indtil ca. 1980 troede man, at nysesyge var forårsaget af en almindeligt forekommende bakterie. Imidlertid fik forskningen i nysesyge et gennembrud med opdagelsen af et bestemt giftstof. Det findes i nogle bakterier kaldet P. multocida. De betegnes som PMT+ på grund af deres indhold af giftstoffet.

Pattegrise smittes meget tidligt med PMT+ bakterier, og det er derfor nødvendigt at vaccinere søer og gylte mod nysesyge. Beskyttelsen bliver derefter overført med råmælken fra søer/gylte til pattegrise, der så bliver beskyttede i en vis tid.

”Dødeligheden kunne også stige og alt sammen med væsentlige produktionstab til følge.”

Sponsoreret MSD Animal Health: Vaccine mod nysesyge blev en teknologisk bedrift

Sponsoreret MSD Animal Health: Vaccine mod nysesyge blev en teknologisk bedrift

Øverst ses et trynetværsnit fra en gris med svære forandringer i næsebenene. Nederst en uforandret tryne.

I 1984 blev resultaterne af en afprøvning af en vaccine med PMT+ offentliggjort. Vaccinen beskyttede slagtesvinene rigtigt godt og beviste, at P. multocida giftstoffet var det rigtige værktøj som vaccinekomponent.

Gensplejsning viser vejen frem

En gensplejsningsgruppe ved Danmarks Tekniske Universitet har i 1989 fundet og beskrevet genet for selve giftstoffet hos P multocida. Gruppen beskriver også hvordan genet kan flyttes til anden bakterie, der så kan producere giftstoffet i større mængder.

Forskere fra gensplejsningsgruppen, veterinærinstituttet og Nordisk Droge afsluttede i 1990 et stort arbejde, der resulterede i et protein, der var afledt af P. multocida giftstoffet. Genet for det oprindelige giftstof var blevet afkortet lidt, og det afledte protein havde mistet sin evne til at fremkalde sygdom.

Til gengæld havde det bevaret sin gode evne til at fremkalde beskyttelse ved vaccination. Proteinet, eller derivatet, blev kaldt ”dO”. Indledende afprøvninger af en vaccine med dO, viste meget lovende resultater. Vaccinen fik tilnavnet ”dO”.

I 1994 blev der udført en stor afprøvning af dO-vaccinen. Den foregik i fem besætninger og omfattede i alt 4585 slagtesvin. Der blev kigget på graden af tryneforandringer, og i alle besætninger klarede dO vaccinen sig bedre end den gamle vaccine. I en besætning måltes slagtealderen, der var fem dage lavere hos grise fra dO vaccinerede søer.

Samme år fik vaccinen markedsføringstilladelse i Danmark.

I praksis var fremskridtet til at føle på. I besætninger, der vaccinerede med den første vaccine, var det normalt at supplere vaccinationen med antibiotikabehandling af pattegrisene. Ved vaccination med dO-vaccinen viste det sig, at de fleste besætninger kunne undlade brugen af antibiotika. Og grisene var stadigvæk fri for klini nysesyge.

I dag eksisterer Gensplejsningsgruppen, Veterinærinstituttet og Nordisk Droge ikke længere. Politisk begrundede sammenlægninger og firma opkøb har opslugt parterne bag den teknologiske bedrift, at fremstille et biologisk produkt med meget fordelagtige egenskaber.

Til gengæld eksisterer antigenet i nye firmaers vacciner, til glæde for de besætninger, der stadig har brug for en god beskyttelse mod nysesyge.

Emneord sponsoreret, MSD Animal Health, Nysesyge, Pasteurella multocida, toksin, PMT, tryneforandringer, dO.

Sponsoreret af MSD Animal Health

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.