Varmestress hos søer sætter sig i pattegrisenes immunforsvar

Nyt amerikansk studie viser, at varmestress hos drægtige søer kan medføre nedsat immunforsvar hos afkommet og deraf følgende ringere produktionsresultater

Varmestress hos drægtige søer kan føre til nedsat immunforsvar hos smågrisene. Det viser ny forskning fra amerikanske USDA Agriculural Research Service. 

Studiet har vist, at smågrise, som er født af søer, der har været udsat for varmestress, kan være påvirket af det senere i livet, hvor det resulterer i sundhedsproblemer og ringere produktionsresulater.

Tidligere forskning har vist, hvordan såkaldt in-utero (i livmoderen, red.) varmestress kan påvirke smågrisenes præstation i form af dårligere foderudnyttelse og tilvækst  og altså i sidste ende en reduceret kødproduktion. 

Det nye studie føjer nu til, at varmestress hos den drægtige so kan påvirke afkommets medfødte immunforsvar, fortæller netavisen ThePigSite. 

Varmestress: Mere stress og inflammation hos smågrise

I studiet blev der udført et forsøg på to testgrupper af smågrise med et opstillet simuleret bakterieangreb, for at vurdere hvordan deres immunforsvar håndterede at den drægtige so havde været udsat for varmestress.. 

De to grupper bestod af en test gruppe, og en gruppe hvor soen havde været udsat for varmestress. 

Testgruppen var pattegrise fra søer ,som havde haft "behagelig" temperatur under drægtigheden (ca. 17,5 grader). 

Den anden gruppe smågrise var født af søer, som i første halvdel af drægtigheden havde været udsat for temperaturer svingende mellem 26-36 grader. 

Forskerne udsatte herefter begge grupper af pattegrise for et simuleret bakterieangreb i form af lipopolysakkarid, som normalt findes i cellevæggene hos nogle bakterier. 

Herefter blev smågrisene testet for stress- og inflammationsmarkører. 

Forskerne fandt, at grisene, som havde været udsat for in utero varmestress, havde markant højere mængder stresshormon (cortisol) og cytokin (markør for inflammation) i blodet end grisene fra testgruppen. 

Dette tyder på et meget mere sensitivt immunforsvar hos grisene med in utero varmestress. 

Forskerne anfører, at resultatet af studiet er bekymrende på grund af de stigende temperaturer verden over, og ser særligt problemer i lande og/eller områder med hyppige episoder med tørke eller hedebølger. 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle