Ved fravær i farestalden: Hold fast i gode rutiner - her er de 5 vigtigste opgaver

Hvis der en dag er knaphed på arbejdstimer på grund af sygdom eller andet fravær, er det vigtigt at prioritere opgaverne, så der bliver reddet mest muligt og tabt mindst muligt.

Det er ikke nok at have fine intentioner om at holde fast i gode rutiner i farestalden, hvis det ikke også holder i praksis.

Så hvis der en dag er knaphed på arbejdstimer på grund af sygdom eller andet fravær, er det vigtigt at prioritere opgaverne, så der bliver reddet mest muligt og tabt mindst muligt.

Det fastslår svinerådgiver Allan Bjørnsgaard Mikkelsen fra SvineRådgivningen i Herning.

"Jeg støder ofte på besætninger, hvor man har de gode planer og de gode intentioner, men når det spidser til på grund af sygdom eller travlhed, halter det med at få tingene gjort," siger han.

Eksempel: Risiko-so farede på egen hånd

Den midtjyske rådgiver nævner et konkret tilfælde med en besætning, han har besøgt for nylig, hvor driftslederen på en travl formiddag forventede, at den faringsansvarlige overvågede faringen for en risiko-so. Risiko-søer bliver i besætningen opmærket med et rødt kort.

Her er reglen, at der skal en hånd op i soen hver halve time, hvis der er stop i faringen, eller når den første dødfødte gris er kommeteven d af dødfødte - eller hvis der går længere tid mellem fødslerne.

På grund af travlhed gik hele formiddagen uden at en medarbejder havde haft en arm oppe i soen, og resultatet var, at soen endte op med ni dødfødte grise.

"Problemet var, at den farestaldsansvarlige ikke mente, at opgaven skulle udføres, når der var travlhed. Det kunne godt være, at det ikke havde været muligt at redde alle ni grise, men måske så fire af dem. Så her manglede det at blive afstemt, hvordan opgaverne skulle prioriteres, og hvem der har ansvaret for det.”

5 vigtige opgaver

Allan Bjørnsgaard Mikkelsen påpeger, at det er driftslederens ansvar at prioritere opgaverne, når en medarbejder er fraværende, fx på grund af sygdom. 

"Her skal driftslederen sørge for at prioritere de opgaver, som den fraværende medarbejder skulle have udført. Det er også vigtigt, at der foreligger en detaljeret arbejdsplan for alle medarbejdere, så man nemt kan gå ind og prioritere og fordele opgaverne for en fraværende medarbejder.

Eventuelt skal driftslederen også selv lægge nogle timer i de vigtige opgaver, og man kan også vælge at udskyde nogle af de tilbageværende medarbejderes opgaver, som ikke er så vigtige, til dagen efter, så man laver opgaverne fra den vigtige ende," siger han.

Allan Bjørnsgaard Mikkelsen nævner som eksempler, at fx en sygerunde godt kan udsættes fra kl. 9 til kl. 13, for det er ikke afgørende om en gris med et dårligt ben først bliver fundet kl. 13, når skaden allerede er sket. På samme vis kan man også udsætte nogle kastrationer til dagen efter.

Konsulenten anbefaler at sætte følgende opgaver øverst på prioriteringslisten i tilfælde af travlhed i farestalden:

•    Raskmelding af søer
•    Faringsovervågning
•    Ammesøer
•    Kuldudjævning
•    Tjek for sultgrise

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle