Halebid er som bekendt et stort problem for dyrevelfærden i produktion af grise. Nu har forskere undersøgt sammenhængen mellem udgifter og effektiviteten af tiltag mod halebid.
Forskere fra Finland, Sverige, Belgien, Storbritannien og Grækenland står bag studiet.
Her er syv hyppigt anvendte tiltag i staldene hos europæiske griseproducenter undersøgt i et økonomisk perspektiv.
Det drejer sig om forbedring af tilførsel af halm, rode- og beskæftigelsesmateriale, staldventilation, genetik, belægning, floksundhed og indførsel af tidlige advarselssystemer, fortæller netavisen The Pigsite.
Halm kan have stor værdi
Der kan være store økonomiske tab forbundet med halebid og konsekvenserne deraf.
Studiet viste således en gennemsnitlig forekomst af halebid på 10 procent af dyrene, og omkostningerne heraf estimeres at være helt op til 2,3 euro (ca. 18 danske kroner) pr. slagtet gris.
I undersøgelsen opstillede forskerne en liste over mulige indgreb, deres omkostninger samt deres forventede indflydelse på halebid i en besætning, og der blev beregnet et økonomisk afkast pr. gris ved forskellige niveauer af prævalens for halebid.
Forskerne konkluderer, at de metoder, som var mest effektive i henhold til at at reducere risikoen for halebid, så som forsyning af halm, kan være utroligt rentabelt i besætninger kategoriseret i høj risiko for halebid.
I besætninger med lavere incidens for halebid påpeger forskerne, at fx indførelse af beskæftigelsesmaterialer eller andre relativt prisbillige tiltag betaler sig bedst.
Forskerne understreger, at det er helt afgørende at lave en individuel vurdering for udfordringerne i hver enkel produktion for at træffe det rette valg af indgreb mod halebid for et bedre økonomisk udbytte.
Kommentarer