VSP: Fem til 10 år før svinebranchen kan begynde at avle sig ud MRSA

Det er god og positiv viden, at relativt få grise er superbærere af MRSA. Men det kan – realistisk set - tage fem til 10 år, før svinebranchen kan begynde at avle sig ud af problemet, hvis det overhovedet er muligt.

Det siger Claus Fertin, direktør for Videncenter for Svineproduktion, pr. 1. januar kendt som Seges, efter Dagbladet Politiken i dag, tirsdag, har skrevet om foreløbige forskningsresultater lavet af forskere hos Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet.

”Vi ser det som meget spændende resultater, der bidrager med viden og forståelse af stafylokokker og MRSA hos både dyr og mennesker. Vi vil følge det nøje og ser frem til, at vi kan få ny erkendelse, som vi kan bruge i vores arbejde med at begrænse MRSA-smitten,” siger Claus Fertin.

Avl kan have negative afledte effekter

Nogle forskere lufter muligheden for at avle efter den nye viden. Hvad er perspektivet for det?

”Det er for tidligt at sige noget helt konkret. Der er tale om de første forskningsresultater, og vi har brug for mere viden, før vi kan avle efter det. Der kan let gå fem til 10 år, inden vi har det grundlag, der skal være, før vi kan sige, om det er interessant at bruge i avlsarbejde,” siger Claus Fertin.

”Når du begynder at avle for noget, så skal du være meget sikker, for avl har en 10- og 20 års-horisont. Det er ikke noget, du bare går i gang med. Er der mon nogen negative, afledte effekter, du kan få? Det skal du vide, inden du går i gang,” påpeger Claus Fertin, der har arbejdet indgående med avl qua sit tidligere job som direktør ved kvægavlsselskabet VikingGenetics.

MRSA har jo stor bevågenhed i medier og hos en del politikere. Vil de mon stille sig tilfredse med sådan en horisont?

”Det er ikke realistisk, at man i løbet af et par år bare kan gå i gang, med den viden, man har på nuværende tidspunkt. Det er de første indikationer af resultater, vi har. For det første skal man være sikker på, at der er noget i det, og så skal man være sikker på, at der ikke følger negative ting med, hvis man avler efter det,” siger Claus Fertin.

”I forhold til om politikerne, og omverdenen, vil være tilfredse, så er det vigtigt at fastslå, at det ikke kan stå alene. Jeg ser avl som en palet af flere værktøjer, vi kan bruge. Det allervigtigste lige nu er at sikre en god hygiejne, så vi ikke tager MRSA med ud i samfundet, og i den sammenhæng er uddannelse vigtig,” siger Claus Fertin.

2,5-11 procent af grise superbærere

Forskerne har undersøgt 480 grise ved 20 besætninger. De er kommet frem til, at mellem 2,5 og 11 procent af grisene er superbærere af MRSA. Det er disse svin, som opretholder smitten i hele flokken.

Luca Guardabassi, professor ved Københavns Universitet, siger til Politiken, at resultaterne åbner muligheden for at udvikle en test til hurtig identifikation af MRSA-superbærere. En anden forsker, professor Peter Heegaard ved DTU VET, ser det som ’meget interessant’, hvis man kan finde en hurtig måde til at identificere MRSA-superbærere i avlsøjemed.

Hvis man nu finder disse MRSA-superbærere, kan man så ikke bare slå dem ned?

”Jeg har meget svært ved at forestille mig, at det er så nemt. Jeg tvivler på, at det er en enten eller, så man enten er superbærer eller ej. Det er nok ligesom, at nogen mennesker har nemmere ved at blive smittet af stafylokokker, men at det er svært at sige hvem og hvorfor,” siger Claus Fertin.