Svinebestanden falder i flere asiatiske lande

Kina og Filippinerne har færre grise på stald.

Udviklingen for svinebestanden i Kina er noget, der holdes skarpt øje med i store del af den øvrige verden.

Det amerikanske landbrugsministerium USDA har flere gange den seneste tid i deres prognose justeret op og siden ned for kinesernes antal af søer. 

Den seneste vurdering, som er viderebragt af Reuters, er, at den kinesiske bestand af søer ved udgangen af oktober var på 43,48 mio. styk. Det er en stigning på 6,6 procent på et år, men det er samtidig et fald på hele 2,5 procent på bare en måned.

Filippinerne, der de seneste år har kæmpet med afrikansk svinepest, melder også om kraftigt fald i deres svinebestand. Ifølge Markedsnyt for grisekød, som L&F står bag, har myndighederne i Filippinerne opgjort landets bestand af svin til 9,87 mio. styk pr. 1. oktober. Det er et fald på 12,4 procent på et år, da bestandenvar på 11,27 mio. styk.

Det er værd at bemærke, at bestanden faldt med 8,2 procent for de mindre baggårdsbesætninger, mens faldet var 21,8 procent for kommercielle svinebesætninger, der udgør 28 procent af svinebestanden.   

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle