Derfor gør de daglige ledere hos Munkbro-Kollund også meget for at holde på deres udenlandske medarbejdere og sikre, at alle har det godt.
Daglig leder Dennis Klarholt fra Munkbro-Kollund, som hører under Munkbro Svineavl, kender til rekrutteringsproblemer, når der skal ansættes nye medarbejdere.
"Det bliver sværere og sværere at skaffe arbejdskraft med tre-fire års erfaring, som vi gerne vil have. Medarbejderen skal også meget gerne have lyst til blive i flere år, og vi søger vidt og bredt efter arbejdskraft via f.eks video-opslag på Facebook og andre sociale medier foruden stillingsannoncer på jobstafetten. Men det er langt fra altid nok længere", fortæller Dennis Klarholt.
Der er ti ansatte på Munkbro-Kollund. Fem af dem er i øjeblikket fra Rumænien, Ukraine og Moldova.
"Vi er rigtig glade for de udlændinge, vi har ansat. Vi gør også en del, for at de skal komme med i fællesskabet hos os. De bliver tilbudt dansk undervisning to timer om ugen, hvor en underviser fra en sprogskole kommer ud og underviser med udgangspunkt i de ord og situationer, de skal kunne i det daglige arbejde. Det rykker, men det er også en opgave, vi alle her skal løfte i flok".
Dennis Klarholt sætter sig ubevidst i midten af flokken, når der er spisepause i frokoststuen. Er der så noget, der ikke lige er til at forstå, når samtalen fyger over bordet og vittigheder ikke giver mening på dansk for alle, så gentager han gerne på engelsk, og så grines der bare en gang til.
"Men ironi skal man ikke fyre af. Det kan udlændinge sjældent forstå, ej heller den lidt grovere staldhumor", siger Dennis.
Corona-usikkerhed
"Vi kunne mærke, at da corona-smitten blev en realitet, påvirkede det ikke mindst vore udlændinge. Vi skulle oversætte de nye regler, og de var naturligt ofte usikre på, hvordan og hvornår de kunne komme hjem på ferie - med og uden karantæne. De kunne være ængstelige for, hvordan deres mor eller far har det derhjemme. Det kunne også være svært for os at følge med i udmeldingerne fra Sundhedsstyrelsen, så vi sad med mobiltelefoner i pausen og prøvede at google os frem til de nyeste restriktioner", mindes Dennis Klarholt.
Et andet varmt emne er, når der skal udfyldes skattepapirer, det tager også pippet fra mange udlændinge.
Også her må Dennis også prøve at hjælpe til med at udfylde de rigtige kolonner, ligesom han er konfliktmægler, når forskellige kulturer kan komme til at støde sammen. Det er svært at undgå, at man kommer til at misforstå hinandens gøren og laden. Der skal trykkes nogle gange på ’pyt-knappen’, som Dennis udtrykker det.
For ham er det en helt naturlig ting at tage vare på de medarbejdere, som han og Mikkel, den anden daglige leder, arbejder sammen med.
Og hvad med lønniveauet? Det betyder vel en hel del?
"Det har faktisk ikke været et tema, måske nok fordi vi ikke ligger lavest. Vi er medlem af arbejdsgiverforeningen KA, og det betyder, at også vores startlønninger altid ligger fornuftigt. Det er der helt styr på, også dermed pensionsordninger og sundhedsforsikringer", siger Anne Marie Søndergaard Skals, der foruden at være HR-ansvarlig også er ejerens kone.
Regler for alle
For at få en stor arbejdsplads til at fungere bedst muligt er der krav og regler, som alle skal følge. Udlændinge skal ikke føle, at det kun er dem, det går ud over. Når man er ansat på lige vilkår, gælder de samme regler for alle, er filosofien på stedet.
"Jeg praktiserer en flad ledelsesstruktur. Vi har et rigtig godt team her, men det er også, fordi vi er enige om, at vi stopper ikke lige, hvis vi har noget i hænderne, der skal gøres færdigt. Om du så en dag kommer fem minutter for sent, er ikke afgørende. Vi skal alle kunne spørge ind til opgaver, vi ikke forstår, og komme med forslag til nye måder at gøre ting på", siger Dennis, der selv har passet grise på den ene eller anden måde i 17 år.
"Mange udlændinge kommer fra et land, hvor lederen kommer om morgenen og fortæller, hvordan de skal gøre, og så kommer han sidst på dagen og tjekker. Er det ikke i orden, får de en røffel for det. Det er ofte det system, de er vant til. Her på stedet tager vi ledere måske ekstra vagter, bruger selvfølgelig værnemidler, vasker stalde eller er med til at kastrere. Det er en god investering i arbejdstrivslen".
-Men kan vi så klare en dag uden udenlandsk arbejdskraft?
"Nej. Der er ikke danskere nok, der vil tage imod de skæve arbejdstider, arbejde hver tredje weekend og på helligdage, aftenvagter osv. Men for en udlænding, som kan få en fornuftig månedsløn, bedre arbejdsvilkår og en høj dansk levestandard er det en stor motivation, også når hans hjemland er et land med store problemer", siger Dennis.
-Hvad skal der så til for at tiltrække de gode medarbejdere?
"Man skal opføre sig ordentligt. Simpelthen. Sørge for at have et godt ry, og holde sociale arrangementer som høstfester er blot en af vejene, vi går. Og så skal man tænke på alles velbefindende. Tænk også over, hvis de sidder helt isolerede og alene. Så spørg ind, til, hvad der trykker. Så lad de dårlige arbejdsgivere blive hængt ud på lukkede Facebookgrupper. De er selv ude om det. Jeg ville også spørge mig for, inden jeg købte en ny bil. Der er altid brodne kar", siger Dennis Klarholt.
