Svinekrisen gør ondt: Polens svinebestand styrtdykker

Svinebestand i Polen har på et år mistet 7,4 procent af sin volumen. Det ser endnu værre ud for avlsbestanden.

De økonomiske trange tider går hårdt ud over svinebestanden i Polen, som samtidig kæmper med restriktioner som følge af afrikansk svinepest.

Den seneste svinetælling, der er foretaget i december 2018, viser et fald i totalbestanden på hele 7,4 procent.

Værst ser det ud for avlsbestanden, der er dykket 18,0 procent i forhold til den forrige måling, der blev foretaget i december 2018.

Det rapporterer Markedsnyt for grisekød.

Antallet af svin mellem 20 og 50 kg er ligeledes faldet otte procent. Det er interessant, for importen af danske smågrise er fortsat i stigning og rundede i 2018 for første gang seks mio. smågrise.

Danske smågriseeksportører kan samtidig glæde sig over, at netop aftagerne af deres grise - slagtesvineproducenterne - er i stigning. Her er bestanden steget 0,2 procent på et år.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle