Svineprisen forbliver uændret - venter på godt vejr i sydeuropa

Der er ingen ændringer i svineprisen i uge 20.

Danish Crowns svinenotering forbliver uændret i uge 19 på 10, 80 kr. pr. kg. Sonoteringen er ligeledes uændret på 8, 10 kr. pr. kg. 

Det europæiske marked for fersk grisekød er fortsat i et vakuum efter de store stigninger i april.

Det skriver Danish Crown i en pressemeddelelse.

"I denne uge havde stort set alle slagterier og forædlingsvirksomheder haft lukket den 1. maj, men halvdårligt vejr gjorde, at arbejdernes internationale kampdag ikke skabte den store ekstra efterspørgsel, som vi nogle gange har set. Derfor er markedet i rimelig balance og afventer nye impulser i form af større efterspørgsel fra enten Europa eller Kina", siger Lars Albertsen, der er global salgsdirektør i Danish Crown Pork.

Mens der er en stabil efterspørgsel på forender, nakker, bove og den midterste del af grisen, så priserne på skinker under pres.

"Det er helt normalt for årstiden. Forbruget af skinke stiger markant, når udelivet på strande og caféer i Sydeuropa for alvor begynder. Det står lidt stille lige nu på grund af vejret, men det kan meget hurtigt skifte", siger Lars Albertsen.

Til landene udenfor Europa er der et godt salg til Kina og en jævn afsætning til Japan.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle