Svinepriser i Europa: Et land oplever bemærkelsesværdig stigning

Prisen på franske slagtesvin er i denne uge gået kraftigt frem. Blandt de fem store svineproducerende lande i Europa er Danmark fortsat næstsidst.

Ændringerne af svinenoteringerne er ikke store i disse uger, hvor der har været en stabil prisudvikling.

Men der er undtagelser, for Frankrig er i den seneste opgørelse fra ISN, som Danske Svineproducenter har set nærmere på, gået frem med godt fem eurocent til 1,893 euro pr. kg.

Prisudviklingen på slagtesvin i Frankrig kaldes af producentforeningen for 'bemærkelsesværdig', og foreningen bemærker, at behovet for slagteklare svin i Frankrig siges at være stigende igen.

Med 1,893 euro indtager Frankrig en solid andenplads blandt de fem største svineproducenterende lande i Europa. Førstepladsen indtages fortsat af Spanien med 1,93 euro, mens Tyskland holder sig på 1,796 euro.

Danmark er med 1,737 euro på fjerdepladsen, mens Holland for tredje uge i træk indtager sidstepladsen, som Danmark ellers har siddet på gennem længere tid.

Emneord

Top2

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle