Svineproducent har succes med vaccum-gylleanlæg uden propper

Skydehane for hver sektion ved overgang til hovedrør har fungeret upåklageligt hos en slagtesvineproducent siden 2014 - uden der er anvendt forsuring.

Af Josva Møller Jensen, svinerådgiver, LandboNord

Hvorfor overhovedet interessere sig for at ændre noget ved vaccumsystemerne, når det fungerer godt som de laves nu?

Den aktuelle stald er til slagtesvin, med syv sektioner og med 24 stier pr. sektion.

Staldene er indrettet med tørfodring efter ædelyst og fulddrænet gulv, henholdsvis spalter og drænet gulv. Kummerne er udformet med sump og med vaccumstudser i gang – som man normalt vil gøre hvis der skal anvendes propper.

Hovedvaccumrøret, som fører til fortank, er placeret uden for stalden og skydehaner er placeret i forbindelsesgang – i siden – inden gennemgang i sokkel.

Lukkehanerne skal være monteret, så sektionering kan opretholdes, altså mindst en lukkehane pr. sektion.

Altså, der kan eftermonteres propper, hvis behovet skulle opstå.

Vi opnår nogle fordele ved at ændre systemerne fra prop i hver kumme til en skydehane pr. streng.

  • Vi får ingen gylle op på spalterne ved udslusning.
  • De forbundne kummer fyldes ligeligt og som forbundne kar. Det tynde udligner niveau mellem kummerne
  • Mindre risiko for at grisene kommer i kontakt med gødning, som har været nede under spalter
  • Kummen kan ikke være utæt, fordi en prop ikke er lagt 100 procent korrekt, med risiko for at kun det tynde løber fra.
  • Det tunge og usunde arbejde med propper er elimineret.

Betingelse for succes er:

  • Skydehanen for enden af strengen – ideelt placeret i en forbindelsesgang – skal være tæt og kunne lukkes tæt efter udslusning.
  • Du skal give dig tid til at vente til kummerne er tomme.
  • Kummerne skal være vandmættede inden ibrugtagning. De skal kunne holde vand fra start.
  • Ø 315 vaccumsystem.

Der kræves selvfølgelig en fornuftig stor fortank med et fornuftigt effektivt volumen.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle