Svineproducent kæmper for sin ret

Landmand Martin Lund Madsen vandt Skovgårdsvej-sagen i Højesteret over Banedanmark og vejen Kommune. Han er klar til et kompromis, men kommunen siger nej til forhandling. Nu vil han til gengæld have vejen fjernet.

Landets nok største svineproducent Martin Lund Madsen fik for nogle dage siden Højesterets ord for, at Vejen Kommune og Banedanmark handlede ulovligt, da man i forbindelse med elektrificeringen af jernbanen anlagde en vej -Skovgårdsvej vest for Vejen -hen over hans jord.

Kommunen er nu gået i gang med en " retlig lovliggørelse", hvor vejen nu skal godkendes efter den lovgivning, som kommunen normalt anvender ved ekspropriering til vejanlæg -altså uden at blande elektrificeringen ind i sagen.

Det skriver Jydske Vestkysten.

Men så let kommer kommune ikke til at slippe, hvis det står til Martin Lund Madsen.

Han var i et kompromis parat til at sælge marken, som vejen går hen over, men kommunen vil slet ikke forhandle, og det får nu gårdejeren -som han også tidligere har gjort -til at kræve vejen helt fjernet.

"Jeg er meget tilfreds med, at Højesteret nu har slået fast, at Banedanmarks ekspropriation af min ejendom var ulovlig. Dermed er Vejen kommunes anlæg af vejen hen over min grund også sket på et ulovligt grundlag", siger Martin Lund Madsen.

Hvis ikke kommunen fjerner vejen er han parat til at få rettens ord for det også.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle