Svineproducent om nye regler: I højsæsonen kan jeg jo ikke lave andet end at gå i bad

Slagtesvineproducent Jens Gudike Fly Christensen svarer på månedens spørgsmål i fagmagasinet SVINs landmandspanel. Læs alle fire landmænds svar i det nye nummer af SVIN, der udkommer 19. februar.

Hvad mener du om de nye baderegler?

Jens Gudike Fly: 

"Jeg går ikke i bad, når jeg forlader stalden. Jeg har godt nok bad på to af de fire ejendomme, hvor jeg har grise, men jeg går altså kun i bad i mit hus, når arbejdsdagen er omme.

Jeg var i forbindelse med et erfagruppe-møde forleden forbi og se en stor ejendom, hvor vi skulle i bad før og efter besøget. Det var jeg egentlig lidt fascineret af.

Men på den ejendom er der også ansatte, der går i staldene hele dagen. Det gør jeg ikke. Når der er højsæson i marken, så skal jeg frem og tilbage mellem staldene og marken flere gange om dagen, og så kan jeg ikke lave andet end at gå i bad.

Jeg synes, det er træls, hvis der nu kommer regler, der siger, at jeg skal i bad hver gang jeg forlader stalden. Jeg synes, det er bedre at lade det være frivilligt.

Jeg ved ikke, om reglerne om bad har en indflydelse på spredningen af MRSA. MRSA-smittevejene står uklart for mig, så hvad bade har af betydning, ved jeg ikke."

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle