Svineproducent: Tofaset fodring af soen betaler sig
Ny viden indikerer, at der fortsat er gode argumenter for at fortsætte praksis med tofaset sofodring.

Af Flemming B. Laursen, rådgiver, SvineRådgivningen

De sidste par år har mange soholdere praktiseret to-faset fodring i farestalden.

Først en ”overgangsblanding” fra indsættelse i farestald til dag 2-3 efter faring, som er økonomisk attraktiv og ikke belaster soen unødigt med protein. Derefter en produktionsblanding med højere protein, som skal sikre mælkeproduktionen.

Mange farestalde er ikke indrettet til at håndtere tofaset fodring, og øvelsen har medført ekstra manuelt arbejde. Med rette må  man derfor spørge om resultatet heraf kan stå mål med indsatsen.

Ny viden: Fortsæt praksis

Ny viden indikerer, at der fortsat er gode argumenter for at fortsætte denne praksis. Foulum-studier viser, at der er klar sammenhæng mellem antallet af timer fra sidste måltid inden faring og blodsukkerindholdet i soens blod.

Figuren herunder viser, at soens blodsukker begynder at falde efter seks timer fra sidste måltid. Her er alt letfordøjelig stivelse formodentlig opbrugt. Ved ni timer er blodsukkeret faldet til et kritisk lavt niveau på omkring 2 mmol/L.


De fleste søer mister appetitten omkring faring, og derfor opstår risikoen for, at de kommer i energiunderskud under faringen, specielt hvis der er gået for lang tid fra sidste måltid til faringsstart, eller hvis foderet hovedsageligt består af stivelsesråvarer, fx højt indhold af hvede.

Overgangsblandinger er ofte karaktiseret ved et højere indhold af fibre.  Energi fra fibre,  f.eks fra roepiller, frigives langsommere – op til 24 timer efter optagelse, hvorimod energi fra stivelse formodes opbrugt allerede fem timer efter optagelse.

Brug af overgangsblanding med lavere protein og høj fiberindhold tilgodeser soens behov for næringsstoffer under faringsforløbet, som præstationsmæssigt er at sammenligne med at man som menneske løber et marathonløb.

En so med energidepoterne fyldt, formodes at yde større ve-arbejde under fødslen og derved bidrage til et hurtigere faringsforløb. Vi ved at søer med kortere faringsforløb får færre dødfødte grise, og heri ligger en pæn økonomisk gulerod for de fleste soholdere.

Ligeledes er det Svinerådgivningens praktiske erfaring, at anvendelse af overgangsfodring med fibre og reduceret proteinindhold, har en positiv indflydelse på reduceret forekomst af spædgrisediarré.

Svineproducent med gode resultater

Hos Jes Andersen, Skibbild ved Herning har man gennem nu to år praktiseret 2-faset fodring i farestalden med gode resultater.

” Vores erfaring med 2-faset fodring i farestalden er, at det er nemmere at holde spædgrise diarré på et lavt niveau. Ligeledes ligger antallet af dødfødte på et stabilt lavt niveau. Vi mærker også en lavere frekvens af MMA hos specielt de unge søer,” siger Jes Andersen.

Udover anvendelsen af overgangsblanding tyder det også på at en ekstra fodring fra to gange til tre gange daglig inden faring også kan understøtte ønsket om at tilgodese soens udfordring med manglende energi  under faringsforløbet.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle