Svineproducenter vælger nyt medlem til bestyrelsen

Jeppe Bloch blev valgt til bestyrelsen for Danske Svineproducenter ved dagens generalforsamling.

Fire kandidater var opstillet til bestyrelsen hos Danske Svineproducenter, men blot to af dem ønskede i sidste ende at stille op.

Og begge blev valgt.

For Ulrik Volsgaards vedkommende var der tale om genvalg, men for Jeppe Bloch var der tale om nyvalg.

Også sidste år stillede Jeppe Bloch op til bestyrelsen uden dog at blive valgt.

Jeppe Bloch driver svineproduktion med 1.100 søer og 30.000 slagtesvin ved Kolding og Vejen.

»Grunden til jeg vil ind i det her, er at det (landsforeningen, red.) nu bevæger sig den rigtige vej, og det vil jeg gerne være med til at fastholde. Jeg vil gerne den kritiske vej, fordi det er det, der flytter noget og sikrer, at vi også er her om 20 år«, sagde Jeppe Bloch, da han meddelte sit kandidatur.

Som følge af dagens overraskende melding fra den hidtidige formand Torben Hauskov, som valgte at gå af og helt trække sig fra bestyrelsen ved generalforsamlingen, og Mikael Kristensen, der efter otte år i bestyrelsen, ikke længere kunne blive i bestyrelsen, mangler der dermed fortsat et medlem til bestyrelsen.

Dagens ordstyrer Peter Skov Madsen oplyste, at bestyrelsen i forhold til vedtægterne, kan supplere sig selv ud fra blandt andet geografi, når den træder sammen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle