Svinetælling: Danmark rykker fra europæiske kollegaer

Antallet af grise på dansk grund stiger kraftigt. Tyskland oplever stor tilbagegang.

Trods dårlige noteringer og et velforsynet verdensmarked af svinekød, så tyder den seneste EU-svinetælling på, at de danske svineproducenter har bevaret en god portion optisme.

I hvert fald er Danmark det af de fire EU-lande, der foreløbigt har fået offentliggjort deres svinebestand, hvor svineproduktionen er steget mest.

Den danske svinebestand er i tællingen, der er foretaget i maj og juni, opgjort til 12,88 mio. grise mod 12,47 mio. grise året før. Det er en fremgang på 3,3 procent.

Tilsvarende viser opgørelsen, at avlssøer og drægtige søer er steget henholdsvis 3,3 og 2,9 procent.

Også andre lande oplever fremgang. Ungarn er - målt på totalbestanden - gået frem med 1,9 procent, mens Italien har en lille tilbagegang på 0,1 procent. Begge lande har også registreret fremgange for både antallet af avlssøer og drægtige søer.

En af mastodonterne i den europæiske svineproduktion, Tyskland, udviser svaghedstegn.

Totalbestanden sætter sig 1,1 procent fra 27,18 mio. grise til 26,89 mio. grise, og fremtiden tyder på endnu lavere produktion, idet avlssøer og drægtige søer er opgjort henholdsvis 2,5 og 2,4 procent lavere end for et år siden.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle