Danmarks svinebestand er på vej ned, og dermed er afstanden op til Frankrigs svinebestand blevet større, viser nye tal fra Eurostat.
Nye tal for EU’s svinetælling for maj-juni fortsætter med at dukke op.
Mens Danmark for flere uger siden var klar med sine tal for totalbestanden, der udviste et fald på 2,5 procent i forhold til samme periode i 2018, så lader andre lande vente på sig.
Der er særlig stor bevågenheden om udviklingen i Spanien, som de senere år er spurtet frem og i dag har overtaget tronen fra Tyskland.
Et land, der går mere under radaren, er Frankrig, der indtager tredjepladsen blandt de største, europæiske svinelande.
Danmark var i sidste års optælling været blot 172.000 svin fra Frankrigs tredjeplads, men med de nyeste tal fra Frankrig i kombination med Danmarks tilbagegang er afstanden nu vokset til 689.000 svin, idet Frankrig bestand er gået fra 13,05 mio. svin til 13,24 svin på et år.
Frankrig er for tiden også begunstiget af en forholdsvis høj svinenotering, der har været stigende de seneste uger selv om en del af de øvrige europæiske noteringer står i stampe.