Svinetælling: Spanien cementerer sin førsteplads i Europa

Spanien distancerer i ny svinetælling de øvrige EU-lande med flere længder.

Engang var Tyskland den største aktører på det europæiske svinemarked, men spanierne har de seneste år sat turbo på deres svineproduktion og overgår nu tyskerne, der har igen oplever tilbagegang i deres svinebestand.

Det viser den seneste svinetælling fra maj-juni, som Eurostat har gennemført. Det rapporterer Markedsnyt for grisekød.

Spaniernes svinebestand er på et år gået frem med 3,0 procent til 31,37 mio. svin. Tyskerne går tilbage med 1,8 procent til 25,5 mio. svin. Derefter er der langt ned til Frankrig på tredjepladsen over de største EU-svinenationer. 

Frankrig er i opgørelsen registreret med 13,21 mio. svin - en tilbagegang på 0,2 procent. Lige i hældene følger Danmark, der går frem med 4,9 procent og lander på 13,16 mio. svin. 

Total set er der i opgørelsen, der dækker 14 EU-lande, men som fortsat mangler data fra Ungarn, registreret en svinebestand på 104,73 mio. svin - en beskeden fremgang på 0,7 procent.

Opgørelsen afslører også, at antallet af drægtige søer er steget 0,1 procent, mens avlssøer stiger 0,5 procent.

 

 

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle