Kun få producenter vil i praksis få gavn af kommende støtteordning til slagtesvinestalde, hvis den vedtages i sin nuværende form. Landbrugs & Fødevarer Svineproduktion retter skarp kritik mod ordningen, der er sendt i høring
Moderniseringsstøtteordningen for slagtesvinestalde, der har resultereret i stribevis af nye staldanlæg over de seneste år, har udsigt til en efterfølger, men ordningen, der ventes at komme i 2020, møder nu hård kritik fra toppen af Landbrug & Fødevarer Svineproduktion.
Det er bekendtgørelsen for den kommende tilskudsordning, der netop er sendt i høring, der har vendt optimismen for ordningen til det stik modsatte.
»Bekendtgørelsen er i sin nuværende form kun tilskudsmæssig attraktiv ved valg af gylleforsuring som miljøteknologi. Gylleforsuring er kun rentabelt i stalde større end ca. 3.000 stipladser set over staldens levetid. Udfordringen her er, at gylleforsuring ikke er et muligt teknologivalg, hvis man leverer til bioforgasning«, siger Erik Larsen, formand i Landbrug & Fødevarer Svineproduktion.
For at opnå tilskud anfører han, at det kræver, at der bliver installeret en forudbestemt kombination af miljøteknologier i et omfang, som er væsentligt højere end grundlaget i de danske BAT-krav for ammoniakemission.
Han påpeger endvidere, at hvis ikke der sker grundlæggende ændringer i bekendtgørelsen, vil det ikke kunne betale sig at søge om støtte til slagtesvinestalde ved valg af andre teknologikombinationer end gylleforsuring, da det i så fald påføre en større omkostning.
»På det foreliggende grundlag kan jeg kun fraråde mine kollegaer ansøge om tilskud. Det vil for den enkelte landmand påføre en omkostning i staldens levetid, som langt overgår det opnåede tilskud. Vælges én af disse låste teknologikombinationer, så vil det koste mellem 11 og op til 90 kr. per slagtegris i staldens levetid. Her er man langt bedre stillet ved at bygge en stald uden tilskud, hvor man har mulighed for at vælge blandt de mest omkostningseffektive miljøløsninger i henhold til generelle BAT-krav«, siger han.
Har forsøgt dialog
»Vi har fra start været i dialog med miljø- og fødevareministeriet, om at en ny tilskudsordning både bliver enkel og klar, samt at skal være krav om miljøgodkendelse på ansøgningstidspunktet. Selv det sidste er udeladt i udkast til ny bekendtgørelse. Det betyder, at man kan opnå tilsagn om tilskud til en ny stald uden reelt at have et staldprojekt som ansøgningsgrundlag. Jeg kan kun konstatere, at vi har talt for døve ører, og jeg er dybt skuffet«, siger Erik Larsen og fortsætter:
»Vi står over for en enorm udfordring, for frem mod 2030 skal op mod 40 procent af staldkapaciteten fornys alene for at fastholde nuværende produktionsomfang af slagtegrise i Danmark. Det skyldes, at de danske slagtesvinestalde er både små og nedslidte, hvor der siden 2008 er ophobet et stort efterslæb med bygning af nye stalde som erstatning for gamle og nedslidte stalde«, siger han.
Prøver at komme i dialog igen
Erik Larsen vil sammen med andre fra branchen nu igen forsøge at komme i dialog med Landbrugsstyrelsen for at få ændret ordningen.
»Den nuværende aftale er i høring, og vi vil kæmpe med næb og kløer for at få en ordning, som reelt set sikre mere realistiske vilkår. Vi skal huske på, at en støtteordning kun er noget værd, hvis det giver økonomisk værdi at søge den. Det kræver et realistisk tilskudsgrundlag hvis vi fortsat skal kunne fastholde danske arbejdspladser, og dermed understøtte dansk svineproduktions bidrag til samfundsøkonomien, dyrevelfærd og miljøet«, siger Erik Larsen.
