Swaps har kostet landmænd mere end 10 års indtjening

Danske landmænd vil i 2018 samlet set have tabt svimlende 13 mia. kr. på swapgæld - svarende til 10 års indtjening. Dertil kommer en negativ markedsværdi, som landbruget kommer til at trækkes med mange år ud i fremtiden.

De seneste sikre tal stammer fra Danmarks Statistik, der har opgjort det samlede swaptab i perioden 2008-2015 til 12 mia. kr. Med i opgørelsen er dog også tab på valuta og kornfutures, der udgør det altoverskyggende del af tabet på godt tre mia. kr. i 2008. Ser man bort fra 2008, ender landbruget med et swaptab på omkring ni mia. kr. i perioden.

»Et skøn over realiserede og urealiserede tab vedrørende swap-kontrakter for perioden 2008-2018 baseret på 2015-tal vil lyde på 13 mia. kr.«, lyder vurderingen fra forsker Jakob Vesterlund Olsen på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet.

Det er ikke slut endnu

Tilbage i 2008, hvor renten lå omkring fem pct., indgik mange landmænd 10-årige swap-aftaler med banken for at sikre bedriften mod forventede rentestigninger. Som bekendt faldt renten og efterlod mange med stor gæld.

»Det er rigtig dejligt, at mange fastrenteswap nu udløber. Men den negative effekt af de 10 år er der stadig«, påpeger Per Sveistrup, der er direktør og finansrådgiver i JL Finans & Råvarer A/S.

»Der er ingen tvivl om, at det er banken, der i 99,9 pct. af tilfældene har anbefalet en fastrenteswap. Mig bekendt har der ikke fra bankens side været gjort meget ud af at fortælle, at den negative markedsværdi, som ville opstå, hvis renten faldt, ville påvirke dennes egenkapital negativt og dermed også hans rating«.

Swap en ond spiral

»Høje omkostninger til swappen og de afledte omkostninger til bidrag og renteforhøjelser har betydet, at landmandens likviditet er blevet presset til det yderste. Det vil sige, at han har haft alt for få penge til at nedbringe sit realkredit- og banklån eller investere i bedriften. Så de penge, som landmanden tjener nu, vil mange banker forlange anvendt til nedbringelse af lån«.

»Swappens negative påvirkning af egenkapitalen har betydet, at realkreditten og banken har hævet bidragssatsen på realkreditlånene. Bankerne har også hævet rentemarginalen på lån og kreditter og dermed skubbet til en negativ økonomisk udvikling«, lyder vurderingen fra Per Sveistrup.

Konkurs i kølvandet

Tabet på 13 mia. kr. er altså et skøn. Til sammenligning er det næsten tre gange så stort som driftsresultatet efter ejeraflønning på 4,7 mia kr., som heltidslandmænd har haft i perioden 2010-2018. Se grafikken.

Antallet af landmænd med negative kontrakter er faldet fra 2.700 i 2010 til 1.620 i 2015. Faldet skyldes bl.a. det høje antal konkurser. Konkurser, der har ramt swap-landmænd særligt hårdt.