Sydbank efter ti års tilbageholdenhed: Vi søger nye landbrugskunder

Der skal være styr på nulpunktspris og en fornuftig beregnet egenkapital, hvis man vil skifte bank.

I 10 år har Sydbank været tilbageholdende med at tage nye landbrugskunder, men nu nye kunder velkomne igen.

Sådan lyder budskabet fra erhvervsdirektør Keld Bech Møller.

- Landbruget er stærkere end for 10 år siden. Der er sket en stor konsolidering i branchen med strukturudviklingen, landbrugene er blevet økonomisk stærkere og der bliver konkurrence om dem, siger han til LandbrugsAvisen på NutriFair.

Keld Bech Møller tvivler ikke på, at landbruget har en fremtid i Danmark og at der vil være tale om større enheder end før. Nye kunder henvender sig typisk i forbindelse med generationsskifte eller hvis de for eksempel står og skal bygge ny stald eller tilkøbe en ejendom yderligere. 

Hvad skal der til for, at I vil tage en ny landmandskunde?

- Man skal tjene penge og have den rigtige nulpunktspris. Så er man stærk på sigt. Vi kan godt acceptere et lille underskud et enkelt år, for priser går op og ned, men der skal være styr på økonomien i længden, siger han.

Desuden ser Sydbank på egenkapitalen og soliditetsprocent.

- Der skal være en god beregnet egenkapital, så man har styrke til lidt modvind, siger han.
Keld Bech Møller peger også på, at det er vigtigt at have en klar strategi for, hvad man vil med bedriften. 

- Strategien behøver ikke at være vækst, det er OK at køre ligeud, men de skal have en ide om, hvad de vil og ikke skifte hele tiden, siger han.
 

Emneord

Nutrifair 2022

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle