Sydbank Landbrug forstærker holdet med ny erhvervsdirektør

Sydbank Landbrug i Rødekro har fået en ny, erfaren erhvervsdirektør ved roret med ansættelsen af Jørn Krogh Sørensen 1. oktober 2018. Han kommer fra en stilling i Område Sønderjylland og har mere end 25 års erfaring med erhvervsrådgivning.

Spændende, faglige udfordringer og et stærkt team af kolleger var det, der lokkede den erfarne Jørn Krogh Sørensen til Sydbank Landbrug, hvor han fremover skal lede filialens hold af landbrugsrådgivere og specialister.

»Jeg ser frem til at stå i spidsen for et kompetent hold af medarbejdere i min nye stilling hos Sydbank Landbrug. Jeg mener, at tilfredse kunder skabes gennem nærvær, proaktivitet og dygtighed. Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt, for at motivere medarbejderteamet og give dem den sparring og videndeling, der er nødvendig for, at de kan yde en værdifuld rådgivning«, fortæller Jørn Krogh Sørensen.

Solid erfaring

Jørn Krogh Sørensen har beskæftiget sig med erhvervskunder i Sydbank i mere end 25 år, bl.a. fra sin tid som filialdirektør i Sydbanks Padborg-afdeling, hvorfor hans kendskab til det lokale erhvervsliv i Sønderjylland er stort.

»Da jeg fik muligheden for at blive en del af Sydbank Landbrug, var jeg ikke i tvivl om, at det ville blive et godt match. Jeg ser frem til at være med til at gøre en forskel for Sydbanks kunder inden for landbrugserhvervet«, siger Jørn Krogh Sørensen.

Faktaboks

Om Sydbank

  • Sydbank er en landsdækkende rådgivningsbank med mere end 465.000 kunder, som kan finde råd i bankens knap 70 filialer.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle